Artikel top billede

Meg Whitmag. Discover 2013.

HP-topchef: Derfor bør du holde nallerne fra server-rummet

Lad være med at fedte rundt i server-rummet. Lad os stå for driften, lyder opfordringen fra HP-chef Meg Whitman.

Barcelona: It-afdelingerne skal holde op med at fedte rundt i deres specielle serversystemer. I stedet skal de skifte til standard-hardware eller simpelthen bare hoppe op i skyen og lade HP stå for driften, mener HP's øverste chef Meg Whitman.

"I [kunderne, red.] skal ikke længere være under dækket i serverrummet. I skal være på dækket, hvor I kan skue ud over havet med kaptajnen," proklamerede hun i sin keynote til årets HP Discover konference.

Ifølge topchefen foregår den it-teknologiske udvikling i dag så hurtigt, at kunderne vil få mere end svært ved både at holde styr på driften af egne datacentre og server-strukturer.

Gennem slagordene agilitet, bedre performance til lavere pris og enkelhed vil HP nu fokusere på standardprodukter, som vil give kunderne mere råderum til at fokusere på alt andet end den daglige drift.

Tempoet sat i vejret

HP-chefen formanede flere gange, at flere kunder burde overveje kun at passe sin egen forretning, mens virksomhederne i stedet burde lade en af de over 90.000 partnere på verdensplan, eller HP selv, styre it-driften.

"75 procent af it-systemerne vil nu og i fremtiden blive udrullet i cloud eller mega-datacentre, som administreres af andre," lød beskeden.

Problemet er, ifølge HP, at konkurrenterne vil rykke og etablere sig langt hurtigere end tidligere.

"I dag kan virksomheder ikke bruge 10 måneder på at udvikle version 1 af sin software, og et helt år på version 2. I dag skal tingene ske på uger og dage. Nogle af vores konkurrenter var end ikke i markedet for et par år siden, og de rykker hurtigt, og tingene sker her og nu."

HP: Her er kundernes behov

"Jeg har personligt mødtes med flere end 1.000 kunder og partnere over hele verden i år, og HP kender jeres behov. I vil have lavere kostpris, agilitet, enkelhed og højere hastigheder," sagde hun til de flere end 10.000 deltagere.

Ønskerne vil HP imødekomme med sin produkt-portefølje, der spænder fra ProLiant-server-produkterne til private, offentlige og hybride cloud-produkter.

Virksomheden præsenterede ved konferencen samtidig to nye server-systemer, som begge fokuserer særligt på større ydeevne på standard-hardware.

Her vil HP løfte teknologien i fremtiden

I øjeblikket arbejder HP på at udvikle endnu mere effektive systemer, der på sigt vil nedbringe energiforbruget, spare plads i datacentrene og yde endnu højere performance.

"Strukturen i hardware har ikke ændret sig nævneværdigt længe. Du har stadig din cpu, hukommelse og lagerplads. Og vi bruger eksempelvis stadig kobber i systemerne." siger hun og fortsætter:

"Men det ændrer HP nu. Vi arbejder aktivt med to særlige teknologier. Memrister, der vil revolutionere hukommelse og gøre den endnu billigere, samt photonics-teknologi, som bruger lys til dataoverførsel i stedet for kobber," fortæller Meg Whitman.

Hun udtrykte særligt forventninger til photonics-teknologien, der på sigt vil gøre overførslen af data så hurtig, at "man vil kunne transportere fire dages fuld hd-video-materiale på ét sekund."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere