Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Top-kandidat ude af kapløbet som topchef for Microsoft

Topfavoritten til at afløse Steve Ballmer som Microsofts øverste boss ser ud til at have trukket sig som kandidat.

Den ene af topfavoritterne til at afløse Steve Ballmer som topchef for Microsoft, Fords administrerende direktør Alan Mulally, ser ud til at være ude af spillet - i hvert fald for en stund.

Ford-chef Edsel Ford II siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at Alan Mulally planlægger at blive hos Ford til mindst udgangen af 2014.

"Han har fortalt os, at hans plan er at blive hos Ford frem til slutningen af 2014," siger Edsel Ford II til Bloomberg.

Alan Mulally har i en årrække været blandt Steve Ballmers fortrolige forretnings-venner.

Han har blandt andet inspireret Steve Ballmer til Ballmers store organisations-ændring i Microsoft, som ligner de ændringer, som Alan Mullaly selv har gennemført i Ford, der ligesom Microsoft ligger i Seattle.

Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Vil intet sige selv

Alan Mullaly er i et stykke tid blevet nævnt som favorit til at overtage ledelsen af Microsoft efter Steve Ballmer.

Han har imidlertid hele tiden selv afvist at sige noget som helst om at forlade Ford til fordel for stillingen i Microsoft, ligesom Ford hele tiden har forsøgt at dæmpe rygtestrømmen.

Tidligere er Skype-chef Tony Bates, Microsofts cloud-chef Satya Nadella samt Nokias tidligere topchef, Stephen Elop, blevet nævnt som mulige kandidater.

Angiveligt er Stephen Elop røget ud i kulden, fordi han har luftet tanker om at sælge både Bing- og Xbox-divisionerne.

Det kan du læse mere om her: Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Microsofts ansættelses-udvalg formodes at have rigtigt travlt, da det sigter efter at have fundet afløseren inden nytår.

Du kan læse mere om grunden til, at udvalget har så travlt, her: Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår.

Læs også:

Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår

Ny top-kandidat: Bliver han Microsofts nye topchef?

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Verdensberømt it-topchef siger nej: Gider ikke lede Microsoft

Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft

Microsofts store ombygning - tre faser mod et forenet Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere