Artikel top billede

Stort serverudbud: Én leverandør kan score kæmpe-ordrer

Ny offentlig indkøbsaftale vil skabe monopol på at levere servere til 68 kommuner.

It-forhandlere, der kan skaffe billige servere, har nu en gylden mulighed for at få foden indenfor døren i it-afdelingerne hos en lang række af landets kommuner.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har nemlig netop sendt en ny indkøbsaftale (50.45) for servere i udbud. Der er tale om en treårig såkaldt forpligtende rammeaftale, som omfatter i alt 68 kommuner.

SKI skriver i sit udbudsmateriale, at kun en enkelt it-forhandler vil lov til at sælge på aftalen, som forventes at udløse en omsætning på 82 millioner kroner i løbet af de tre år, hvor aftalen løber. Vinderen af udbuddet får dermed monopol på at levere servere til de kommuner, der har tilsluttet sig aftalen.

Kravene for at komme i betragtning til aftalen er dog skrappe. Firmaer, der byder ind på aftalen, skal kunne levere mindst fire forskellige servere, som så igen hver især skal kunne leveres i hele syv forskellige konfigurationer.

Kravet om flere servermærker betyder, at store server-producenter som HP, IBM og Dell i praksis er udelukket fra at byde direkte på aftalen. De må så i stedet håbe på at kunne sælge gennem forhandlere, der kan byde ind på tværs af serverfabrikater.

Det fremgår i øvrigt af udbudsmaterialet, at SKI stiller krav om, at tilbudsgivere i deres seneste regnskab har en soliditetsgrad på 10 procent og en egenkapital på mindst 20 millioner kroner.

Det indskrænker favoritfeltet betydeligt, men kilder i branchen regner det for givet, at store it-leverandører som Atea, KMD, Dustin og Comm2ig nærmest pr. automatik vil byde ind på aftalen.

Hvem der i den sidste ende vinder udbuddet, bliver ifølge udbuddet alene et spørgsmål om, hvem der kan love den laveste pris.

Den endelige afgørelse falder ved en såkaldt e-auktion, hvor de forskellige tilbudsgivere skal byde hinanden ned i pris, indtil den endelige vinder er fundet.

Læs også:

Derfor dropper dansk it-firma offentlige kunder

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer