Når DSB's tog slanger sig igennem omkring 3.000 kilometer jernbanenet i det danske landskab, har de danske statsbaner seriøse problemer med mobilforbindelsen flere steder.
Mobilhullerne skaber problemer for tog-kunderne, som hopper af og på trådløse netforbindelser.
Hullerne er også en seriøs udfordring for DSB-personalet, som er udstyret med smartphones og får beskeder pushet ud i togene via et centralt mobile device management-værktøj.
"Mobildækningen i Danmark stinker, og når teleselskaberne kan udstyre os med smartphones, men ikke kan sikre dækningen, svarer det jo til, at vi kan købe biler, uden der er veje til at køre på," fortæller DSB-projektleder Michael Rusbjerg på en Citrix-konference foran 250 deltagere.
Michael Rusbjerg står blandt andet står bag DSB's smartphone-udrulning, som har kørt på skinner siden 2011.
Flere skal løfte opgaven
Computerworld har bedt Michael Rusbjerg uddybe sin kritik, men det ønsker han ikke.
Computerworld har også forelagt DSB-kritikken af den ringe mobildækning til den danske telebranches talerør, Teleindustrien i Danmark.
Her modtages kritikken med let hovedrysten.
"I Teleindustrien er vi meget optaget af, at der er god mobildækning for vores kunder, og vi har derfor i snart et par år søgt at få en aftale i stand med DSB om installation af teknik, der vil forstærke mobilsignalerne i alle DSB-tog, da togene i metal udgør et problem, som både DSB og vi er opmærksomme på," forklarer direktøren i Teleindustrien, Jakob Willer.
Han fortsætter:
"Vi er kommet langt i drøftelserne og er tæt på at kunne indgå en aftale, der hurtigt vil kunne sættes i værk, men siden foråret har vi efterlyst DSB's tilbagemeldinger, så vi kan komme videre." lyder det fra Teleindustriens direktør.
DSB-passagerne og -personalet kan jo godt få signal på de fleste strækninger, men der er områder som eksempelvis skove, hvor det kniber gevaldigt med signalet. Så det kan jo ikke kun være togene, der er problemet. Hvad vil Teleindustrien gøre for at lukke disse mobilhuller?
"Helt principielt er det en positiv tanke, at vi kunne være flere parter, der i fællesskab løser problemerne med mobilhuller, og vi er meget åbne for dialog med alle parter. Det gælder naturligvis også DSB," siger Jakob Willer.
Han nævner andre spillere som Vejdirektoratet, BaneDanmark, kommuner, regioner og forsvaret, der kunne sidde med ved forhandlingsbordet og underforstået være med til at dele enten udgifter til lukningen af mobilhullerne og især stille masteplads til rådighed.
Sådan vil teleindustrien angribe mobilhullerne
Samtidig forklarer han, at teleselskaberne opfylder de udstedte dækningskrav til punkt og prikke - og faktisk mere til.
En kontant afvejning
Disse dækningskrav handler blandt andet om, at teleselskaberne på GSM (2G) er forpligtede til at dække 95 procent af det udendørs geografiske Danmark, mens tallet lyder på 98 procent i byområder.
På 3G lyder dækningskravet blandt andet på 80 procent dækning i hele Danmark, mens 4G/LTE-kravet går på 99,8 procent dækning med minimum 10 megabyte oplevet download-hastighed i 207 udvalgte postnumre inden udgangen af 2015.
"Alt ud over at opfylde dækningskravene er en forretningsmæssig afvejning i de enkelte teleselskaber," siger Jakob Willer.
Løfter med kommuner og regioner
Han nævner samtidig, at teleselskaberne i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i løbet af de seneste år har fået nedbrudt flere tidligere barrierer omkring dårlig mobildækning.
Her fremhæver han for eksempel dyre lejeaftaler på mobilmaster på kommunale grunde og langs motorveje.
"Vi har for eksempel stadig en del problemer med kommuner i Nordsjælland, og vi kunne som nævnt sagtens være flere parter med til at drøfte, hvordan vi får bedre mobildækning i Danmark," siger Jakob Willer til Computerworld.
Læs også: