Artikel top billede

Google lukker supporten til udbredt Internet Explorer-version

Microsofts populære browser bliver droppet af Googles udvikler-team. Her er forklaringen og konsekvenserne for dig.

Google vil ikke længere understøtte Microsofts browser, Internet Explorer 9.

Det er et led i Googles politik om, at virksomheden kun vil gå to generationer tilbage i supporten af Internet Explorer (IE).

Eftersom version 11 er blevet lanceret i forbindelse med Microsofts store opdateringspakke i sidste måned, så glider IE9 altså ud i mørket, og den går i Google-udviklernes glemmebog.

I fremtiden vil Google kun fokusere indsatsen på IE10 og IE11.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

"Googles test-plan er blevet justeret, så der ikke længere bliver testet eller udviklet til IE9, efter IE11 er blevet frigivet den 17. oktober," skriver Google i et blog-indlæg.

"Brugere, der anvender Gmail eller andre Google-tjenester fra en ikke-supporteret browser, vil i løbet af de næste uger få information om, hvordan de kan opgradere."

Mange danskere er berørt

Den beslutning berører faktisk en hel del danskere.

I følge Danske Medier Research ligger IE9 som nummer fire på listen over de mest anvendte browsere i Danmark med en andel på over otte procent.

Eftersom IE10 kræver Windows 7 eller derover, vil Vista- brugere blive sat uden for døren. Små seks procent af danskerne bruger Vista i dag.

I øvrigt sammen med XP-brugerne, der blev koblet fra sidste år, hvor IE8 blev droppet af Googles udviklings-team.

I praksis vil man dog stadig have adgang til Googles tjenester en rum tid endnu med de lidt ældre browsere, men Google vil altså ikke teste eller udvikle til de droppede versioner. Der er således ingen garantier for noget.

Vil du køre IE10 eller IE11, så skal du opgradere dit operativsystem til Windows 7 eller nyere.

Alternativt kan du beholde styesystemet og anvende en anden browser.

I sidste måned kom IE11 til Windows 8, og en version til Windows 7 er lige på trapperne.

Foreløbig finden den dog kun i Release Preview.

Læs også:
Guide: Sådan bruger du de nye funktioner i Windows 8.1




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere