Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Katastrofe-regnskab fælder it-gigants topchef

Topchef for verdenskendt pc-firma færdig. Nu venter drastiske omstruktureringer i firmaet.

Den taiwanesiske pc-producent Acers øverste direktør og bestyrelsesformand, J.T. Wang, forlader fra nytår sin post, efter at selskabet netop har præsenteret et kvatalsregnskab med katastrofalt fald i salget og blodrøde tal på bundlinien.

Sammenlignet med samme kvartal året før faldt Acers omsætning med 12 procent, mens resultatet på driften endte i et minus 43 millioner dollar (240 millioner kroner).

Acer står lige nu noteret som verdens fjerde største pc-producent, men har været hårdt ramt af svigtende salg efter lanceringen af Windows 8.1, som har ført til markant overproduktion og bugnende lagre af nye pc'er.

Amerikanske ZDnet citerer en udtalelse fra J.T. Wang, hvor han begrunder sin exit med, at det nu er tid til at "overlade ansvaret til en ny ledelse, som kan vise vejen mod en ny æra".

Kronprins overtager

Afløseren som Acers nye førstemand er allerede udpeget.

Det bliver Wangs næsten-navnebror Jim Wong, som hidtil har været nummer to i Acer-hierarkiet.

Samtidig varsler Acer "drastiske" omstruktureringer for at modvirke yderligere finansielle tab.

Acer vil blandt andet skære syv procent af sine ansatte væk, ligesom en række planlagte nye produkter droppes helt.

Acer forventer, at de direkte omkostninger til kriseplanen vil løbe op i 150 millioner dollar (830 millioner kroner), mens den årlige besparelse fra 2014 og frem vil komme op i 100 millioner dollar - godt en halv milliard kroner.

Den afgående Acer-boss skabte voldsomt røre, da han i august i fjor rettede hård kritik mod Microsofts lancering af tablet-computeren Surface, som ifølge Wang ville blive en direkte konkurrent til de store pc-producenters tablets og Windows-baserede pc'er.

Læs også:

Pc-salget i krise: Men opblomstring kan være på vej

Dansk pc-salg rasler ned: Her er den store taber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere