Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft: Skynd dig at opgradere - ellers kan det blive kritisk

Skynd dig at opgradere, inden det er for sent, lyder det fra Microsoft.

Har du ikke allerede gjort det, er det på høje tid: Skynd dig at installlere Windows 8 Update.

Sådan lyder det fra Microsoft.

Selv de brugere, der ikke bryder sig om Windows 8, bør overveje at installere opgraderingen, da det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser at undlade at installere den, lyder det fra selskabet.

Ifølge den seneste sikkerhedsbulletin fra Microsoft er der seks gange større risiko for, at Windows XP-maskiner bliver inficerede end maskiner, der kører med Windows 8.

Ifølge Microsoft bliver 9,1 ud af 1.000 Windows XP i gennemsnit ramt af malware og virus, mens det kun gælder 1,6 ud af 1.000 Windows 8-maskiner.

Gammel og kørt bag af dansen

Grunden er ifølge selskabet, at Windows XP's såkaldte 'data execution prevention' (DEP) er så gammel, at den ikke er i stand til at adressere moderne trusler.

"Folk har for længst fundet ud af, hvordan man omgår DEP," siger Holly Stewart fra Microsofts Malware Protection Center til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Microsoft stopper endegyldigt med at udsende sikkerhedsopdateringer til den fortsat meget populære og udbredte Windows XP til foråret.

Men mange brugere er så glade for XP, at de har meget svært ved at sige farvel.

Det kan du læse mere om her: Windows-brugere holder fast i oldgammelt system: Vil ikke sige farvel

Windows XP har fortsat en meget stor markedsandel og anvendes ifølge Microsoft i dag fortsat på 21 procent af verdens computere.

Det kan imidlertid blive en risikofyldt affære at anvende Windows XP, når udsendelsen af sikkerhedsopdateringer bliver indstillet, mener Microsoft.

Det er imidlertid ikke kun Windows XP, der ligger relativt højt på listen. Også Windows 7 er udsat for malware og inficeringer.

Ifølge Microsofts tal bliver 5,5 ud af 1.000 Windows 7-maskiner nemlig ramt.

Det er dermed mere end tre gange så sandsynligt, at en Windows 7-maskine bliver ramt som en Windows 8-maskine.

Mindre malware målrettet Windows 8

Ifølge Microsoft findes der desuden langt mere malware, som sigter mod Windows XP, end mod Windows 8. Helt i top kommer imidlertid Windows 7.

Selskabet ved ikke, hvorfor det er tilfældet.

Microsoft indsamler løbende mange forskellige typer data om Windows-maskinerne.

Det sker blandt via søgemaskinen Bing og via registrerede konti på Outlook.com.

Du kan se Computerworlds store anmeldelse af Windows 8 her.

Læs også:

Så længe kan du udskyde opgradering til Windows 8

Frustrerede brugere: Windows 8.1 ødelægger vores computere

Her er alle de skjulte nye funktioner i Windows 8.1

Kendt Microsoft-system bliver slaraffenland for hackere

Dansk region: Nu skal Windows XP ud

Derfor frygter mange virksomheder Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere