Artikel top billede

Snart kan du bygge din egen smartphone, som du ønsker den skal se ud. Foto: Motorola/Google.

Google-projekt: Byg din egen smartphone

Motorola er snart klar med et helt nyt koncept, hvor du kan bygge din smartphone med lige præcis de hardware-dele, som du ønsker. Læs her, hvordan du selv kan skabe din drømme-smartphone.

Googles tilkøbte Motorola-mobilafdeling er på trapperne med et koncept, hvor du kan samle dine fremtidige smartphones med alle de hardware-dele, som du selv ønsker.

Konceptet er døbt Project Ara og går ud på, at du kan købe en helt skrabet Android-telefon og selv bygge den modulært op med lige præcis de byggeklodser, som du finder mest interessante, skriver BBC.

Så hvis du eksempelvis vil have skiftet dit 5 megapixel-kamera ud med et med 12 megapixel, så bestiller du bare et nyt kamera og klikker det på plads i din telefon som en Lego-klods på smartphone-skelettet.

"Vi vil give kunderne muligheden for at bestemme, hvad en telefon skal kunne, hvordan den ser ud, hvad den er lavet af, hvor meget den skal koste, og hvor længe du ønsker at beholde den," lyder salgstalen på Motorolas blog.

Skift dog delene ud

Smartphone-skelettet fra Motorola er den samlende enhed, som telefonen bliver bygget op omkring.

Derefter er det bare om at tilføje eller fjerne moduler på skelettet.

"Et modul kan være alt fra en ny applikationsprocessor til en ny skærm eller keyboard, et ekstra batteri eller pulsmåler. Eller noget, som ingen endnu har tænkt på," forklarer Motorola på sin blog.

Vil skabe nyt hardware-marked 
Googles Motorola er gået sammen med selskabet Phonebloks, hvor den hollandske designer Dave Hakkens længe har været i gang med saml-selv-smartphones.

Motorola har selv været hægtet på projektet i et års tid, hvor en af drømmene er at sætte skub i hardware-markedet, når kunderne selv kan hive smartphone-dele ned fra hylderne.

"Vi ønsker at gøre det ved hardware, som Android-platformen har gjort for software; skabt et levende, tredjeparts-udviklingssystem," skriver Motorola på sin blog.

Modulerne i form af telefonens 'byggeklodser' skal bygges af leverandører, der inden for få måneders tid bliver inviteret til at deltage i projektet.

Analytiker: Marketing-stunt
Igennem Phonebloks arbejde har projektet allerede en lille million supportere, mens Motorola hævder, at selskabet allerede er langt med det tekniske arbejde for at gøre klar til en byg-din-egen-smartphone.

Ikke alle er dog lige begejstrerede.

"Jeg kan ikke se, at dette skulle få den store betydning. Udviklingen svarer ikke til nogen specielle forbruger-efterspørgsel, og der er ikke nogen betydelige fordele ved at kunne samle sin egen telefon," lyder skudsmålet fra teknologi-analytiker Chris Green fra analysehuset Davies Murphy Group til BBC.

Han kalder nyheden for et marketing-stunt og hævder, at byg-selv-tiderne er forbi, efter at hardware-priserne er faldet drastisk igennem de seneste mange år.

Læs også: 
HTC og Amazon på vej med fælles smartphones




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere