North Carlina, USA: 360 hektar eller 3,6 millioner kvadratmeter skov i byen Cary i North Carlina i det østlige USA er blevet forvandlet til hovedsæde for it-virksomheden Sas Institute.
Men det er ikke bare en arbejdsplads.
Det er ved nærmere eftersyn tale om et helt samfund, hvor den eneste opgave er at udvikle produkter, der kan forsyne verdens virksomheder med big data- og Bi-software.
Engang var her marker og skov med enorme fyrretræer, og rundt om Sas-land er området stadig domineret af landmænd, der avler grøntsager og majs.
Dette område af USA er mellemklasseland med bønder i træhuse.
I dag er mange af træerne i Cary blevet fældet for at gøre plads til en komplet kode-by, hvor 5.000 it-personer hver dag har deres arbejdsgang. Højhuse med glasfacader, hvor udviklerne sidder i kontor efter kontor og taster i bygning efter bygning.
Skovområdet er kommet til at ligne et it-reservat med egne læger, tandlæger, skoler, børnehaver, sportsanlæg og endda færdselspoliti, der uddeler bøder på 15 dollar, hvis du overskrider hastighedsbegrænsninger på området.
På et område dyrkes der grøntsager, som bruges af kokkene på områdets hotel, og det hele forsynes med energi fra en solcellefarm.
Alt, hvad der skal til for at holde samfundet kørende.
Man kan bygge en glaskuppel rundt om området, og de færreste vil nok bemærke det.
Sas-hovedkvarteret i Cary er helt specielt, og for år tilbage valfartede Google til denne destination for at få inspiration til opbygningen af sit eget berømte Googleplex-campus.
"Bagsiden kan naturligvis være, om man bliver for afhængig at stedet, det kan jo virke, som om firmaet ejer dig med sygeforsikringer og alt det andet."
To regenter i Sas-land
Selv om der hver dag kommer 5.000 mennesker og arbejder på det aflukkede område, så er der kun to fastboende. De øvrige medarbejdere bor rundt om området - altså uden for grænsebommen.
Men Jim Goodnight og John Sall bor her fast. Det var dem, der startede det hele - og i øvrigt er de eneste ejere af Sas Institute.
De to herrer startede firmaet i 1976 på baggrund af deres ph.d. på det lokale universitet.
En statistisk afhandling med en vision om at gøre det nemmere at planlægge landmændenes afgrøder på markerne i området.
Under studierne viste det sig, at andre brancher kunne få gavn af de statistiske beregninger, og derfor tog de to unge studerende springet ud i selvstændig virksomhed. Navnet blev Sas, som en forkortelse af Statistical Analysis System.
Da eksamen var afsluttet, besluttede de sig for at fortsætte arbejdet i en virksomhed. Et stykke skov blev opkøbt i North Carolina - ikke langt fra universitetet - og det første hus blev opført.
Siden da er mere og mere skov blevet opkøbt og benyttet til at udbygge firmaet. Og til den infrastruktur, der kræves af det minisamfund, som de har ønsket sig.
Alle de ansatte bor uden for reservatet, og de pendler på arbejde hver dag. Mange forlader dog aldrig egnen, og det er slet ikke ualmindeligt, at folk er i firmaet i 20 eller 30 år, eller at børnene bliver ansat i virksomheden, når forældrene går på pension.
Dem, der vil skifte, gør det ofte til konkurrenten IBM, der ligeledes har et stort byggeri liggende i samme område. Så behøver man jo heller ikke at flytte.
For den danske betragter springer det naturligvis i øjnene, at Novo Nordisk også har valgt at slå sig ned i det midtamerikanske område med de gode universiteter til at føde virksomheden med medarbejdere.
Man bliver altid lidt mere dansk, når man er uden for kongerigets grænser.
Paradis eller reservat?
Djævlens advokat ville måske kaldet det koncept for et excentrisk eksperiment eller måske et amerikansk glansbillede. En fantasiverden skabt parallelt med den virkelige virkelighed for at fastholde medarbejderne i en skruestik.
Den forklaring bider dog ikke på den daglige leder af virksomheden, Jim Goodnight, der har rundet 70 år.
Han ejer 80 procent af virksomheden i dag. Hans medstifter fra 1976 ejer de sidste 20 procent.
Jim Goodnight er en høj mand iført det obligatoriske jakkesæt, og hans grå hår er kortklippet. Han taler langsomt og velovervejet om sit ledelsesværk.
"Min filosofi er at gøre tingene så enkle som mulige," fortæller han.
"Det, vi skal bruge, er det, som folk har inde i hovedet. Vi forsøger at stimulere og motivere gennem kunst og et område, der er trygt og sikkert for at få mest mulig kreativitet frem i folk."
Den kunst han nævner, gennemsyrer da også hver kvadratmeter. Både ude og inde finder man over 3.000 stykker kunst på området.
For at føre sin vision ud til den næste generation har området også egne skoler, herunder én for elever med høj intelligens.
"Det er et problem, at undervisningsinstitutionerne ikke vil prøve noget nyt," siger han.
"De holder fast i gamle principper, i de ting man altid har gjort, hvilket er en stor fejl. Vi skal gøre eleverne langt mere interesserede i matematik og videnskab."
"Den traditionelle tavleundervisning burde foregå uden for skoletiden via eksempelvis videolektioner. Så kunne man bruge timerne sammen med kammerater og lærer på at innovere og projektudvikle," lyder hans vision om den næste generation.
En holdning til undervisning som han kan udføre i praksis i virksomhedens skoleområde.
Men kan en dansker overhovedet finde sig tilpas i den amerikanske ideal-verden?
Det er meget nemt
Malene Haxholdt er analytics global marketing manager i firmaet, og hun er lige så dansk som rødgrød med fløde.
De sidste to år har hun dog tilbragt, og arbejdet, i North Carolina.
"Jeg havde naturligvis set video af området, før jeg besøgte det, og jeg havde en vis skepsis omkring det. Jeg troede helt ærligt, at det nok var lidt marketing-agtigt," fortæller hun.
"Jeg kom til USA med min mand og vores to små børn, og faciliteterne gør det skifte meget nemt. Børnene kan let blive passet, komme til læge eller hvad der nu skal passes i dagligdagen. Men modellen betyder også, at folk arbejder rigtig meget."
"Bagsiden kan naturligvis være, om man bliver for afhængig af stedet, det kan jo virke, som om firmaet ejer dig med sygeforsikringer og alt det andet. Det er nu ikke sådan, jeg føler det. Men jeg kan godt forstå, hvis der er folk, der har det sådan," siger hun.
"Min familie og jeg har ikke taget en beslutning om at blive her for altid, men som et eventyr har det været en givtig oplevelse," fortæller til Computerworld.
De største forskelle er dog arbejdsområderne. Her er der virkelig forskel på USA og Danmark.
"Inden for dataanalyse-området er det stor forskel på amerikanske og danske virksomheder. Både i modenhed, men også i datamængderne, alt er bare langt større her."
Sas Institute's amerikanske landsby har i de sidste 16 år rangeret blandt de 100 bedste arbejdsplader i USA.
Senest blev firmaet nummer to på Great Place To Work Institute's liste.
Men om man kan lide ledelses-omfavnelsen, er naturligvis helt op til temperament og smag.
Læs også:
Jørgen Bardenfleth udskyder sit studie på ubestemt tid
