Artikel top billede

Microsoft: Derfor frygter vi ikke Apples "gratis" iWork

Hvorfor er der pludselig så meget palaver om gratis kontorpakker, undrer Microsoft sig - og kalder Apples iWork-kontorpakke "less powerful."

Microsoft undrer sig i et blogindlæg over, at så mange medier fokuserer på, at Apple nu giver sin iWork-kontorpakke med Pages, Numbers og Keynote gratis væk til både nye iOS- og Mac-brugere.

"Det ser ud til, at RDF (Reality Distortion Field), der typisk genereres af et Apple-event, strækker sig længere end til Cupertino (Apples hovedkvarter, red.). Så lad mig forsøge at opklare nogle ting," skriver Frank Shaw, der er Corporate Vice President for kommunikation hos Microsoft.

"Surface og Surface 2 inkluderer begge Office, verdens mest populære og mest kraftfulde produktivitets.software gratis og er prissat lavere end både iPad 2 og iPad Air," skriver Microsoft-manden i sit blogindlæg.

"Det gør Apples beslutning om at lægge prisen for sin mindre populære og mindre kraftfulde iWork over på sine tablets til en ikke særlig stor (eller særlig god) deal."

Hed debat om "gratis"

Microsoft blander sig dermed i den gratis-debat, der i øjeblikket kører flere steder på nettet, herunder også hos Computerworld, efter at Apple har valgt at gøre iWork og den seneste Mac OS X-opgradering gratis for brugerne.

Google har også valgt at gøre kontorpakken Quickoffice gratis for alle Android- og iOS-brugere, og desuden har det gratis OpenOffice eksisteret i årevis, ligesom LibreOffice har været på markedet i et stykke tid som et gratis alternativ til Microsofts Office.

Microsoft mener dog, at selskabet - særligt i forhold til tablets - har gode muligheder for at understøtte brugernes produktivitet bedre end eksempelvis Apple.

Derfor frygter Microsoft ikke Apple

"Giv dem bøger , musik, video og spil, og så finder de ud af resten selv. Det kan stort set alle tablets. Men at hjælpe folk med at være produktive er noget sværere."

"Det kræver en forståelse af, hvordan folk rent faktisk arbejder, hvordan de får tingene gjort, og hvordan man bedst understøtter måden, de allerede arbejder på. Den gode nyhed er, at Microsoft forstår, hvordan mennesker arbejder bedre end nogen anden på planeten," skriver Frank Shaw fra Microsoft.

Derfor føler Microsoft sig ikke truet

"Så når jeg ser Apple sænke prisen på sine letvægts-produktivitets-apps, der kæmper for at følge med, ser jeg ikke en advarsel til os, jeg ser et forsøg på at følge med."

Det vurderes, at Microsofts overordnede markedsandel inden for produktivitets-suiter ligger på mellem 90 og 95 procent.

Det er dog målt på omsætnings-markedsandele, ikke bruger-markedsandele.

I en Computerworld-afstemning svarede hver femte læser, at de kørte med en gratis open source kontorpakke i form af LibreOffice (16 procent), OpenOffice (fire procent) eller Lotus Symphony (en procent).

Læs også:

Apple har (måske) placeret en bombe under Microsofts Office

Google trækker nyt våben med gratis kontorpakke

Derfor koster Apples gratis styresystem stadig penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere