Artikel top billede

Dataanalyse: Så hurtigt går det i amerikanske firmaer

Amerikanerne suser af sted med 100 kilometer i timen mod mere dataanalyse. Se her, hvad du kan lære om big data af amerikanske firmaer.

Interview: Amerikanerne har ikke så mange bekymringer, i hvert tilfælde ikke når det handler om at afprøve teknologi.

Modenheden indenfor dataanalyse, big data og business intelligence - kært barn har mange navne - er langt højere på de amerikanske ledelsesgange end i kongeriget Danmark.

Det fortæller Malene Haxholdt, der er uddannet i statistik og har boet i USA siden 2011.

Hun arbejder for Sas Institute, hvor hun analyserer udviklingen og giver input til fremtidens big data løsninger.

"Amerikanske virksomheder er mere modne end de danske og europæiske. Herovre er man er ikke så bekymret for at få maskiner til at automatisere arbejdsgange," fortæller hun, da Computerworld møder hende i Orlando, Florida.

"Paratheden og risikovilligheden er nok de største forskelle."

Projekter går ofte galt

Men ivrigheden har konsekvenser, fortæller Malene Haxholdt.

"God energi er selvfølgelig en enorm drivkraft, men de amerikanske projekter går oftere galt end de danske, nok fordi vi tænker os lidt mere om. På den anden side udvikles modenhed jo ved, at man prøver sig frem. Så amerikanerne er hurtigere og mere eksperimenterende, mens vi er langsommere og grundigere," vurderer hun.

"Danskernes snusfornuft gør, at vi lige skal se, om det virkelig giver værdi at analysere på data, før vi selv springer ud i det."

Amerikanske databunker

Men der er også forskelle i geografi, og så har størrelse betydning.

"Amerikanerne har langt flere data end danske virksomheder, alene fordi det er et større land med større kunder. Der er ikke antallet af datakilder, der er anderledes, men mængderne."

Det betyder, at der begynder at komme et helt nyt arbejdsområde ind i virksomhederne. Det er så småt startet i Amerika, og det vil efter Malene Haxholdts mening brede sig som ringe i vandet.

Danmark vil også blive ramt.

"Vi er begyndt at se data scientists dukke op på ledelsesgangene. Altså medarbejdere, der alene arbejder på at bruge virksomhedens data i forretningsøjemed. Den tendens vil vi se langt mere til i Danmark i de kommende år. Der vil komme en langt større analysekultur i danske virksomheder."

Nørderne ved bedst

I USA spreder der sig en større og større forståelse for, at det er nørderne, der er med til at definere beslutningerne.

Den traditionelle ledelsesbeslutning, som bliver taget på baggrund af chefens mavefornemmelse, er på vej ud af billedet.

HIPPO (highest paid person's opinion)-tiden er forbi. Hippo er også den engelske betegnelse for flodhest.

Ledelsen bliver i højere grad bidragyder med spørgsmål til analysemodellerne, så der kan blive analyseret på de rigtige områder.

På teknologisiden følger Europa og Danmark dog ganske godt med.

"Det er en skrøne, at vi halter bagefter på teknologisiden i Danmark. Her følges vi faktisk ganske godt med amerikanerne. Det er langt hen af vejen de samme emner, eksempelvis Hadoop, der skrives om i pressen."

Sociale medier har magt

Sociale mediers rolle og magt bliver taget meget alvorligt i Amerika.

"Tjenester som Twitter er enormt populære. Der bliver skrevet om alt. En flyver skal ikke være fem minutter forsinket, før hele verden ved det. Det er virkelig stort. Derfor anvendes analyse af indhold på sociale medier i meget høj grad af de amerikanske firmaer."

Helt det samme billede kommer vi nok ikke til at opleve i Danmark, hvor indbyggerantallet er begrænset.

"Det skal nok komme, men det bliver nok i et roligere tempo."

Analyseskyer er på vej

En ny tendens er, at dataanalyse vil rykke ud i skyen.

"Det er også nyt for os, som arbejder med analyse af data, at bruge skyen. Men bedre brugervenlighed og fordele i form af regnekraft, fleksibilitet og lagerplads kan udnyttes i skyen."

Det er specielt brugervenligheden, der skal gøre bedre, forklarer hun.

"Et af vores mål for den kommende tid er at gøre avancerede analyser langt mere tilgængelige. Brugerfladerne skal bygges i stil med andre cloud-tjenester, der er langt mere brugervenlige."

"Hastighed er et andet område, der vil dominere de kommende år, hvor realtidsanalyser vil buldre frem." 

"Det er begyndt i USA og det vil brede sig til Danmark," vurderer Malene Haxholdt.

Læs også:

Her er kodeordet for fremtidens big data-løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere