Artikel top billede

Når du ruller cloud-løsningen ud: Disse ting skal du passe på

Du skal holde tungen lige i munden, hvis du for alvor vil i gang med at opskalere din brug af cloud-løsninger. Se nogle af faldgruberne ved at gå fra små til store workloads.

Mange virksomheder er i dag for alvor begyndt at eksperimentere med cloud-løsninger.

Typisk er første skridt ind i cloud-verdenen at flytte mindre workloads over på en cloud-baseret løsning, mens de store og forretningskritiske workloads i begyndelsen holdes på egne servere.

Går det godt, vil it-chefen ofte begynde at overveje mulighederne for at flytte flere af virksomhedens funktioner ud i cloud'en.

Det vil i sagens natur kræve, at cloud-leverancens skaleres op. Og mens det er ret enkelt at håndtere en mindre og afgrænset cloud-løsning, stiger kompleksiteten markant, når virksomheden begynder at rulle de store workloads ud i skyen.

Hvad skal du være opmærksom på? Her er fem gode råd.

Få styr på styringen

I mange større organisationer begynder cloud-brugen med, at forskellige afdelinger uafhængigt af hinanden begynder at flytte småting ud i skyen. Og ikke altid bliver it-afdelingen involveret.

Skrækscenariet er, at mange forskellige afdelinger anvender mange forskellige cloud-leverandører og mange forskellige konti - for eksempel til at dele materiale, mail, lager og lignende.

Det kan måske være en acceptabel løsning, når det gælder små workloads.

Men når skaleringen for alvor skal i gang, er det afgørende, at it-afdelingen får defineret nøjagtigt, hvem der styrer og håndterer de mange forskellige konti, så der kan dannes samlet overblik og fælles regler - og regningen kan sendes ét sted hen, så virksomheden kan holde styr på omkostningerne.

Sluk lyset, når du går

Det er meget nemt for de enkelte afdelinger at opskalere cloud-ressourcerne. Ofte kræver det bare et par klik og et OK, og så er der mere plads og flere muligheder.

Det er bare ikke altid, at afdelingerne er lige så ferme til at huske at nedskalere, når de ikke længere har brug for ressourcerne.

Derfor kan det være en god idé for it-afdelingen at gennemgå alle afdelingernes cloud-forbrug jævnligt for at sikre, at ressourcerne er på niveau med det faktiske behov.

Sådan rammer du rigtigt

Ikke for meget - og ikke for lidt

Et af de store potentialer ved cloud computing er netop muligheden for kun at betale for nøjagtigt den mængde plads og it-ressourcer, som du har brug for netop nu.

Public cloud-leverandørerne tilbyder typisk en slags menu-kort, som man kan vælge ud fra.

Her kan man eksempelvis vælge antal virtuelle maskiner, størrelse på de virtuelle maskiner, så de kan håndtere netop de pågældende workloads, storage-platform, fil-størrelser, svartider og lignende.

Men det gælder om at være nøjagtigt, så man ikke betaler for noget, som man ikke bruger.

Derfor: Vær grundig, når du overvejer, hvad præcist den pågældende cloud-baserede applikation skal anvendes til. Og mål efter, om du har valgt den rigtige - eller om du har betalt for overkapacitet.

Larmende naboer

Man deler typisk infrastruktur med andre, hvis man anvender tjenester i en public cloud, hvilket jo på mange måder er grunden til, at prisen kan holdes nede, da også cloud-leverandørerne tilstræber at anvende serverne fuldt ud og minimere spildpladsen.

Det kan meget vel være helt uproblematisk at dele virtuelle servere med andre brugere og selskaber.

Men i nogle tilfælde kan det udløse bøvl og besvær og bekymringer over den såkaldte netværks-volatilitet, der dog angiveligt i dag er et mindre problem, end det har været tidligere år.

Det kan selvfølgelig lade sig gøre at betale for at have dedikerede ressourcer, der er isolerede fra andre brugere, men det koster.

Bedste løsning er at ramme så præcist som muligt, når du beslutter dig for størrelsen af den virtuelle maskine, som du vil købe.

Tag også de små gevinster hjem

Der findes forskellige afregningsmodeller for cloud-løsninger, som man skal lære at kende, da de kan anvendes til at lægge arbejdsprocesserne om, så de passer bedst muligt.

Eksempelvis afregner Amazon Web Services per såkaldt API-call. Det betyder, at man ikke bør sende mange filer enkeltvis, men derimod bundle dem i større pakker, som man op- eller downloader samlet.

Har du selv erfaringer med opskalering af cloud-løsninger? Skriv dem i feltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere