Artikel top billede

Derfor står Nets fortsat uden løsning på NemID-koks

Der er stadig problemer problemer med NemID og den seneste version af Java, oplyser Nets. Her er den nye forklaring.

Det er stadig ikke kommet skik på problemerne mellem Java og NemID.

Et problem, der opstod tirsdag nat, efter Oracle sendte den nye version af Java af sted til download.

Siden dette tidspunkt har det ikke været muligt at benytte NemID med den nyeste udgave af Java, der blandt andet lukker 50 sikkerhedshuller.

Nets har ellers arbejdet på højtryk for at løse problemet, men resultaterne trækker ud.

"Vi har i nat arbejdet med at løse de sidste udeståender, vi identificerede natten til i går, men vi mangler fortsat at løse en sidste ting, før vi er helt i mål. Derfor har vi besluttet at afvente opdatering, indtil den sidste knast er fjernet i løbet af i dag," oplyser Nets pressechef Søren Winge.

"Vi regner med, at vores systemer kan opdateres sent i aften, så man igen kan bruge NemID fra tidlig i morgen, lørdag, med den seneste udgave af Java."

Fredag bliver således tredje døgn, hvor NemID og java ikke fungerer.

Læs også:

Nets: Derfor får du ingen løsning på NemID-nedtur i dag

Gammel Java anbefales

Han beklager desuden de mange problemer, som er blevet skabt i kølvandet på ægteskabsproblemerne mellem de to softwareprodukter.

"Det er naturligvis stærkt beklageligt, at vi ikke kommer på plads inden for de to døgn, som vi havde stillet omverdenen i udsigt. Vi har dog besluttet ikke at opdatere med en løsning, der ville løse det aktuelle problem, men risikere at udløse et nyt," siger Søren Winge.

"Jeg regner dog med at kunne give en mere opløftende status i morgen tidlig."

Af helt åbenlyse grunde anbefaler Nets fortsat, at man afventer med at installere den nye Java-version, hvis man skal benytte NemID.

"Vi kan se, at der er et fald i den normale trafik med NemID, men langt hovedparten af brugerne anvender NemID som de plejer," oplyser han.

Du kan følge sagen her:

Nets: Derfor får du ingen løsning på NemID-nedtur i dag

Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller

Java-advarsel fra Nets går imod firmaets egne sikkerhedsregler

Derfor er NemID-redningsplan skudt i sænk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere