Artikel top billede

Derfor er det ikke længere fy fy at dele sit Wi-Fi

For få år siden truede dansk teleselskab med at smide dig ud som kunde, hvis du delte dit Wi-Fi med andre. Nu tilbyder telegiganten løsningen som et kommercielt produkt.

ComputerViews: Det må du ikke!

Sådan lød budskabet fra de største danske teleselskaber, da Computerworld i 2007 kunne fortælle om Wi-Fi-netværket Fon, hvor medlemmerne delte deres trådløse internetforbindelser med hinanden.

"Helt generelt er det vores vilkår, at de forbindelser, man køber, er individuelle eller husbestemte forbindelser, og dem må man ikke dele," lød det fra TDC med henvisning til de abonnementsbetingelser, som kunderne havde skrevet under på.

"Vi har desværre misbrugssager fra tid til anden, hvor det blandt andet sker, at der er nogen, der deler deres forbindelser, og der har vi i meget få tilfælde måttet rette henvendelse til kunden og i de meget grove tilfælde også afbrudt samarbejdet," fortalte en TDC-chef i 2007.

Robert Lang, der dengang var leder af Wi-Fi-netværket Fon, udtalte, at det måtte være en misforståelse af konceptet, når danske internetudbydere var så kritiske over for Fon.

"Jeg har oplevet en masse skepsis over for Fon fra ISP'erne rundt omkring i verden. Men de begynder faktisk at kunne lide det, når vi først får forklaret dem, hvordan Fon fungerer," sagde Robert Lang til Computerworld.

Sådan er holdningen i dag

Vi spoler fast forward til 2013.

Nu viser det sig, at teleselskabet TDC faktisk kunne lide konceptet med at dele Wi--Fi-forbindelser så meget, at det har valgt at lancere et Fon-lignende produkt selv, så et gigantisk Wi-Fi-netværk nu er på vej i Danmark.

Det "nye" koncept går ud på, at YouSee-kunderne gratis skal kunne benytte sig af hinandens Wi-Fi.

"Vi regner samtidig med, at Wi-Fi-hotspot løsningen vil være rullet ud til samtlige af vores bredbåndskunder i Danmark til april 2014," fortæller Eva Tetsche, der er afdelingsdirektør i YouSee Bredbånd.

Forskellen på YouSee- og Fon-projektet er naturligvis, at YouSee nu er sikker på at få penge i kassen, selvom forbindelserne bliver delt, fordi det kun er YouSee-kunder, der kan lege med.

Så gør det knap så meget, at det stadig er lidt af en kovending i forhold til i 2007, hvor meldingen som sagt lød:

"Vi har desværre misbrugssager fra tid til anden, hvor det blandt andet sker, at der er nogen, der deler deres forbindelser, og der har vi i meget få tilfælde måttet rette henvendelse til kunden og i de meget grove tilfælde også afbrudt samarbejdet."

Her har man også ændret holdning

Husker du Napster og Social.FM (oprindeligt Mercora), der på hver sin vis var med til at presse musikindustrien til at tage hul på en online-tidsalder, så tjenester som iTunes og Spotify i dag kan eksistere?

De oprindelige web-tjenester brød pladebranchen sig ikke om, men med tiden forstod man, at man måske faktisk kunne lære noget af den slags tjenester. 

Skype skulle koste penge

Tager man sådan noget som Skype, er det ikke mere end halvandet år siden, at TeliaSonera meldte ud, at man ville kræve penge for IP-samtaler over det mobile bredbånd.

"80 procent af vores omsætning kommer fra samtaler, og det er vi nødt til at beskytte. Hvis vi siger, at samtaler er gratis, så er den her virksomhed ødelagt. Sammen med alle andre operatører," lød det dengang fra den svenske telegigant.

Men hov, seks måneder senere havde piben pludselig fået en anden lyd:

"Det blev for kompliceret at kommunikere til kunderne. Det er mere enkelt at lade IP-telefoni indgå i abonnementet. Vi ønsker, at det skal være enkelt for kunderne," lød det nu fra teleselskabet.

Bemærk i øvrigt, at der stort set ingen polemik har været om, at Apple i iOS 7 har gjort det muligt at føre IP-baserede samtaler mellem alle iPhones - noget, der formentlig ville have fremkaldt et ramaskrig i teleindustrien for bare få år siden.

Gratis SMS-tjenester som WhatsApp og iMessage er i dag også accepteret af teleselskaberne.  

Man skal lade sig inspirere

Læren af disse historier må være, at selv de mest provokerende og rebelske it-koncepter, der ofte forkastes af de etablerede spillere, næsten altid ender som helt almindelige kommercielle produkter i sidste ende.

Vinderen bliver ikke den, der bruger en masse tid på at bekæmpe det oprindelige koncept - vinderen bliver den, der lader sig kraftigt inspirere af det og skynder sig at lancere sit eget alternativ i en fart.

For en it-chef kan det eksempelvis virke problematisk, at medarbejderne i stor stil benytter tjenester som Dropbox, Google Drive og SkyDrive (helt lovlige tjenester, men ikke under virksomhedens domæne) til at opbevare og dele arbejdsfiler.

Det interessante er bare ikke, at de gør det, men hvorfor de gør det - og hvordan du kan give dem værktøjer, der overflødiggør eksempelvis Dropbox.

Som et kommercielt selskab, der ønsker at overleve på sigt, bør man på samme vis lade sig inspirere af mere eller mindre lovlige webtjenester.

Husk på, at der trods alt er en grund til, at de dukker op og får millioner af brugere uden at bruge en krone på markedsføring. Det er med udgangspunkt i den erfaring, du finder din næste forretningsmulighed.

Fra forbudt til fantastisk:

Januar 2007: 
Danske net-udbydere holder skarpt øje med Fon


Oktober 2013: 
Gigantisk Wi-Fi-netværk på vej i Danmark

Februar 2012: 
TeliaSonera vil kræve penge for Skype-samtaler


September 2012: 
Teleselskab dropper Skype-gebyr: Har en ny plan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere