Artikel top billede

Direkte i flæsket på Microsoft Surface: Her er den nye konkurrent

Med Dells nye Venue-serie får du en tablet-pc med høj skærmopløsning og tastatur med ekstra batteri. Dermed er der lagt op til direkte duel med Microsofts Surface-modeller. Se her hvad Dell har at byde på.

Det er lidt over en uge siden, at Microsoft viste sin nye Surface-serie frem, der består af tablet-pc'er i 10 tommer klassen med mulighed for at tilkoble tastatur. 

Nu er det så Dells tur til at vise sin nye Venue-kollektion frem, der består af to modeller. Den første er udstyret med en otte tommer skærm og kører Windows 8.1.

Dermed ligger den størrelsesmæssigt på niveau med Acer Iconia W3 og Toshiba Satelitte Encore, som du kan se mere til i dette galleri.

Ifølge Dell lanceres tablet-pc'en ikke herhjemme foreløbig, men i stedet kan vi snart få fingre i en 11 tommer model.

Den hedder Dell Venue 11 Pro og kører ligesom sin lillebror Windows 8.1.

Opløsningen er 1.920 gange 1.080 pixel, og maskinen er udstyret med et IPS-display.

Eksternt tastatur - med batteri

Ligesom Microsofts Surface-modeller er det muligt at koble et eksternt tastatur til maskinen, og det fungerer som omslag for skærmen under transport.

Dell kalder det Slim Keyboard, mens der også findes et Mobile Keyboard, der har integreret batteri, så tablet-pc'en kan holde sig længere tid væk fra en stikkontakt. Det skulle ifølge Dell give 50 procent mere batterilevetid.

Batterilevetiden burde dog ikke være i den helt lave ende til at begynde med.

Dell har ikke opgivet den nøjagtige tid, men da maskinen fås med den nye Intel Atom Bay Trail-processor, burde den kunne holde til mere end en arbejdsdag på en opladning.

Det er dog også muligt at købe Dell Venue 11 Pro i konfigurationer med mere potente processorer som Intel Core i3 eller i5, hvis der er brug for flere hestekræfter end Atom-processoren.

Noget usædvanligt er Venue 11 Pro i øvrigt udstyret med muligheden for at skifte batteriet, hvilket hidtil ikke har været kutyme på tablet-pc'er.

Der er endnu ingen pris eller konkret lanceringsdato herhjemme for Dell Venue 11 Pro, men det bliver formentlig inden årets udgang.

De nye nye Surface-modeller fra Microsoft er klar på hylderne i de danske butikker den 22. oktober, og priserne begynder ved 3.400 kroner. Du kan få hele overblikket her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere