Artikel top billede

Så hurtigt vokser Windows 8

Efter en noget træg start er Microsofts styresystem på vej op i tempo. Se hvor mange harddiske, der er blevet indtaget af Windows 8 - og hvilket system, der er på vej ud.

10 procent.

Det er det antal Windows 8-brugere, som Microsoft skimter i horisonten efter en lidt sløv start.

Ifølge analysehuset Net Applications kører 9,8 procent af alle Windows-brugere nemlig den nyeste udgave af virksomhedens operativsystemer ved udgangen af september.

Der er en stigning på 3,5 procent i de sidste to måneder, og den tendens skal nok sende Redmond-folkene over de 10 procent allerede i denne måned.

Ud af den portion brugere, der har installeret Windows 8, har 10 procent også allerede valgt at installere forhåndsudgaven af Windows 8.1. 

Den endelige udgave af opdateringen kommer ellers først midt i oktober.

Windows 8 nærmer sig en markedsandel på 10 procent med lynskridt. Kilde: Net Applications.

På bekostning af XP 
"Den enes død, den andens brød." 

Sådan lyder en gammel talemåde. Og den holder stik i dette tilfælde. 

Det er nemlig Windows XP, der betaler prisen for Windows 8-fremgangen med en tilbagegang i samme takt.

XP fylder dog stadig meget, og programmet er installeret på mere end 30 procent af alle computere i verden.

Selv om Windows 8 i stigende grad afløser XP, er der ifølge Net Applications en risiko for, at mellem 18 og 26 procent af alle pc'er i verden stadig vil køre XP, når supporten udløber på programmet i april 2014.

Hvilket udgør et sikkerhedsproblem.

Samme tendens på danske maskiner

Zoomer man ind på Danmark, er tallet af Windows 8-brugere en smule lavere.

I Danmark går det lidt langsommere. Bemærk dog, at tallene er fra juli. Siden da har den globale vækst været på 3,5 procent. Kilde: Danske Medier Research.

Den seneste opgørelse fra Danske Medier Research viser, at lidt mere end fem procent benytter Windows 8 på de danske harddiske. Tallet er dog fra udgangen af juli. 

Men tendensen i Danmark er den samme som i resten af verden: 
 
XP falder i næsten samme tempo, som Windows 8 stiger.

I juli faldt XP således med 0,55 procent, mens Windows 8 gik frem med 0,43 procent.

Læs også:
Windows 8 vil ikke leve, Windows XP vil ikke dø

Så lidt fylder Windows 8 efter to måneder på markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere