Artikel top billede

Hvorfor trak Apple tæppet væk under danske tele-apps?

Vigtige apps fra danske teleselskaber virker ikke med iOS 7, fordi Apple har fjernet understøttelsen af bestemte koder. Men hvorfor gjorde Apple det?

Apples nye iOS 7, der blev frigivet i sidste uge, understøtter ikke den del af Unstructured Supplementary Service Data-protokollen (USSD), der anvendes til omstilling af opkald direkte fra iPhonen.

Det giver problemer for både TDC, Telenor, Telia og 3 og de kunder, selskaberne har på de rene mobile omstillingsløsninger, der er blevet populære i mange virksomheder i de senere år.

I den type løsninger skrotter man den klassiske omstillingscentral og lader i stedet medarbejderne stille direkte om til hinanden fra en app på smartphonen.

Med Apples manglende understøttelse af USSD virker disse apps pludselig ikke, og derfor har teleselskaberne opfordret kunderne til ikke at opgradere til iOS 7.

Det fremgår af flere debat-tråde rundt omkring på nettet, at også iPhone-brugere i landet som Indien, Bangladesh og Sri Lanka har problemer med deres omstillings-løsninger på grund af den manglende understøttelse af USSD i iOS 7.

TDC har direkte anbefalet kunder, der benytter omstillingsfunktionen i TDC Erhverv app, ikke at opdatere til iOS 7, og selskabet siger desuden til Computerworld:

"Vi blev opmærksomme på problemet i testfasen, og vi har desværre endnu ikke fundet en work-around til at løse problemet."

Men hvorfor har Apple egentlig fjernet USSD-understøttelsen?

Dette kan være forklaringen

Android-platformen har tidligere været ramt en USSD-sårbarhed.

Sikkerhedsfirmaet McAfee forklarede dengang, at USSD-koderne kunne misbruges til at slette data fra telefonen og sim-kortet, hvis brugeren besøgte en webside med ondsindet HTML-kode.

Om det er et lignende problem, der ligger til grund for, at Apple har slået USSD-understøttelsen fra i iOS 7, vides ikke, men i sidste uge fortalte Kristian Nielsen fra MobiKOM, der blandt andet laver mobile omstillings-løsninger, til Computerworld, at "Apple mener, at det er et sikkerhedshul, de har spærret."

Han oplyser, at tilbagemeldingen fra Apple blot lyder, at det skyldes et sikkerhedshul med anvendelse af USSD koder under et opkald, men at der ikke er mere information end det.  

Flere steder i Apples support-forum debatterer folk den manglende USSD-understøttelse i iOS 7, men der er tilsyneladende ikke udsendt nogen officiel information om USSD-ændringerne fra Apples side.

Computerworld har rettet henvendelse til Apple for at få en nærmere forklaring og vender tilbage med en opdatering, hvis og når, der kommer et svar. 

Du kan herunder se en demonstration af en USSD-sårbarhed i Android.

Det vides som sagt ikke, om det er et lignende hul, Apple har forsøgt at lukke i iOS 7, men det er altså sådan, at USSD-koderne kan misbruges.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Alvorligt problem med iOS 7 for danske teleselskaber

Vigtige TDC-apps sendes til tælling af iOS 7

Så er Apples iOS 7 frigivet - hent styresystemet her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren