Artikel top billede

Disse apps har problemer efter udgivelsen af iOS 7

Apples nye styresystem udkom onsdag, og det sender flere populære apps i sort. Se hvilke udviklere, der har sovet i timen her.

Ikke alle udviklere har været lige vågne op til Apples lancering af styresystemet iOS 7, der blev frigivet til virksomhedens populære enheder onsdag.

Det gælder blandt andet virksomheden Sonos, der producerer trådløse lydsystemer.

"Har du allerede opdateret din enhed til iOS 7, skal du forvente potentielle udfordringer. Ved konfiguration af Sonos [...] kan app'en stoppe uventet," skriver virksomheden i en meddelelse til kunderne.

Men også danske Nykredit og TDC har problemer med deres applikationer, og flere brugere rapporterer også om problemer med den populære Week Calendar app, der ligger i toppen som et af Apple-butikkens mest købte apps.

Sonos: Opdater ikke til iOS 7
Sonos opfordrer i en mail brugerne til ikke at opdatere deres Apple-udstyr til iOS7, før virksomheden har udgivet en rettelse til sin Sonos-controllers software.

"Vi planlægger at lancere en opdatering til din Sonos-controller til iPhone og iPad, der adresserer disse problemer, inden månedens udgang. Vi vil bede dig om at have dette i baghovedet, før du opdaterer dine enheder til iOS 7," skriver Sonos til kunderne.

Nykredit: Vi venter kun på Apple nu
Finanskoncernen Nykredit har også problemer med deres app mitNykredit, der simpelthen lukker ned, når applikationen startes fra iOS7.

"Vi har lige nu få brugere, der oplever, at applikationen crasher, men det er ikke særlig mange. 99 procent af brugerne oplever ikke problemer," fortæller Thomas Kragh, der er internetchef hos Nykedit.

Hvordan kan det være, at jeres app ikke fungerer optimalt på udgivelsesdatoen, når I har haft adgang til udvikler-softwaren på forhånd?

"Vi har testet applikationen op til den endelige version, men man ser jo tit, at når der kommer nye udgivelser, kan der være små problemer. Selv for Apple sker det også," siger Thomas Kragh.

Nykredit har opdateret sin software og har indsendt rettelsen til Apple, og selskabet forventer nu, at opdateringen bliver godkendt i butikken omkring onsdag.

TDC har problemer med flere apps

Danmarks største televirksomhed opfordrer også kunderne til at vente med at opdatere styresystemet til nyeste version.

Hvis du installerer iOS 7, er det nemlig umuligt at omstille telefonen gennem TDC Erhverv app.

"Hvis du bruger din iPhone til at omstille mobilopkald, anbefaler vi, at du ikke opdaterer til iOS 7 i første omgang. Vi arbejder naturligvis på at finde en løsning på udfordringen," lyder det fra TDC.

Det er ikke den eneste applikation, som i øjeblikket ikke fungerer for TDC's kunder. Også den populære musikstreaming-app TDC Play er i problemer.

"Vi arbejder på højtryk for at gøre den klar," meddeler TDC om Play-app'en.

Populær app i problemer

Også den ekstremt populære applikation Week Calendar, der i øjeblikket ligger på fjerdepladsen over mest indkøbte apps i Apples butik, har problemer efter udgivelsen af det nye styresystem.

Det fortæller udvikleren, Zendesk, på sin egen hjemmeside.

Har du oplevet problemer med en app, så del endelig din viden i debatfeltet.

Læs også:
Vigtige TDC-apps sendes til tælling af Apples iOS 7

Alvorligt problem med iOS 7 for danske teleselskaber

Hvorfor trak Apple tæppet væk under danske tele-apps?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere