Artikel top billede

Her er fremtidens mad: Lad os printe en lækker frokost

Inden længe kan det blive virkelighed at printe en fuld og velsmagende frokost. I dag er det ingen sag at printe kager og slik. Så vild bliver dit køkken i fremtiden.

Det er inden for forskernes rækkevide snart at begynde at producere printet mad, hvis ingredienser kan sammensættes nøje efter kroppens behov uden hensyn til naturens egne valg.

Sådan lyder det fra en række fremtids-orienterede forskere, der ser en fremtid, hvor det bliver muligt at printe lækre fødevarer i en hvilken som helst form, hvor der eksempelvis tilsættes broccoli, nogle rødbeder, en knivspids gris, en sjat fisk og så videre.

Printer-selskabet 3D Systems har allerede været i stand til at konfigurere sine top-printere til at printe forskellige kager og slik-produkter, som du kan se på ovenstående billede.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Avi Reichentall, er 3D Systems på vej med en serie små 3D-printere, som vil være beregnet til at stå ved siden af kaffemaskinen i køkkenet.

I første omgang vil de være bygget til at kunne printe små kager og lignende, som kan følge med kaffen.

"Vi arbejder på en chokolade-printer til køkkenet. Den skal være lige så cool som en Keurig-kaffemaskine (lille kaffeautomat til køkkenet, red.)," siger Avi Reichentall til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

"Vi har allerede sukker-produkter printet af en 3D-printer. Og vi arbejder på snart at kunne tilbyde dessert-kokke, konditorer og bagere en serie af printere, der kan printe sukker-produkter," siger han.

Mad-patroner

På forsker-siden er man på vej endnu længere ud.

Her arbejder udviklingsselskabet Intellectual Ventures Laboratory blandt andet på maskiner, der kan printe mange forskellige blandinger af fryse-tørrede madvarer til former, der ser lækre og appetitlige ud.

Intellectual Ventures Laboratory har blandt andet arbejdet med forskellige former for højtryk-homogenisering, frysetørring, centrifugering, fordampning og ultrasoniske bade for at se, hvordan fødevarer reagerer på molekylært niveau.

Pablos Holman fra Intellectual Ventures Laboratory siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det bliver muligt at bygge printere, hvor de frysetørrede ingredienser befinder sig i patroner, der ligner almindelige blæk-patroner.

Så skal der blot tilsættes vand samt eventuelt vitaminer og vupti: Maden står på bordet.

Den sundeste mad - og vi spilder ingenting

Ifølge Pablos Holman er selskabet fortsat i udviklings-fasen.

"Vi er på dot matrix-niveauet eller samme niveau, som printning var i begyndelsen af 1980'erne. Vi er for tiden i stand til at printe smoothies og energi-barer," siger han.

Slut med madspild

En af de store fordele ved 3D-printet mad er, at det kan afhjælpe det meget store madspild, som de nuværende produktionsformer giver, mener Pablos Holman.

I dag skal forbrugerne eksempelvis køre til butikken, købe råvarer, gemme dem i køleskab og fryser, finde dem frem og forberede dem.

Og de fleste ender alligevel med at smide store dele af de indkøbte varer ud. Ligesom supermarkederne smider store mængder varer ud hver eneste dag.

Med printet mad kan man nøjes med at printe nøjagtigt den rette mængde mad, mener han.

Ligeledes kan man med printet mad nøje følge med i produkternes nærings-indhold. Det gør, at man ville kunne følge med i udviklingen af en persons helbred i forhold til ernæringen over et helt liv.

Ligeledes kan maden tilføjes medicin, kost-tilskud, vitaminer og andre ting.

"Dit måltid kan sammensættes alene til dig. Du undgår usunde ting, og du kan få tilsat dine farmaceutiske produkter. Maskinen kender dig og ved, hvad du tidligere har spist," siger Pablo Holman.

Læs også:

Ren science-fiction: Så vilde er 3D-printere blevet

Vild fremtid: Sådan bruger Lego og Danfoss 3D-printere

Snart kan du printe din egen pizza

Nu kommer det første hus fra en 3D-printer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer