Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Rygte: Forhandlergigant vil sluge Dustin

Forhandlergiganten Ateas bugnende pengekasse har sat gang i rygter om nye opkøb. Den største konkurrent er lige nu et varmt emne.

Ejeren af Atea, Ib Kunøe, har ifølge forlydender indstillet sigtekornet på den svenskejede forhandler Dustin som mål for sit næste opkøb.

Atea har over de seneste år købt op mod 50 større og især mindre selskaber og har ad den vej udviklet sig til at blive Nordens største it-forhandler med en omsætning på mere end 20 milliarder kroner.

Men ifølge svenske it24 har Atea i et stykke tid arbejdet med planer om at opkøbe Dustin, som med en samlet omsætning på godt fem milliarder kroner er Ateas største konkurrent på det nordiske marked.

Et køb af Dustin vil dermed befæste Ateas position som den absolutte gigant blandt nordiske it-forhandlere. det vil samtidig være et stort skridt på vejen mod Ateas erklærede mål om at runde en samlet omsætning på 30 milliarder norske kroner med udgangen af 2015 - svarende til en markedsandel på 20 procent.

Logikken i et opkøb af Dustin kan også være, at Atea ad den vej yderligere kan styrke sin position i forhold til mindre kunder i SMB-markedet, hvor Dustin står stærkt. Desuden har Dustin for nylig købt op i Finland, hvor Atea har haft svært ved at etablere sig.

Ateas koncernchef, Claus Hougesen, ønsker ifølge it24 ikke at kommentere rygterne.

"Jeg har været koncernchef i Atea i mange år, og i den periode vi foretaget 49 opkøb. Hvis vi kan finde gode muligheder er vi klar," siger Claus Hougesen til it24.

"Dustin er en meget stærk konkurrent. Jeg kan ikke sige andet, end at opkøb er en del af Ateas strategi. Der er perioder, hvor vi er meget aktive, og der er perioder, hvor vi er knapt så aktive," lyder det fra Claus Hougesen, som afviser, at der er afgivet et egentligt købstilbud på Dustin..

2013 har indtil nu været et atypisk år for Atea, som kun har foretaget få og små opkøb. Kort før sommer gik Atea på lånemarkedet og udstedte for omkring 300 millioner kroner virksomhedsobligationer, samtidig med at man optog et banklån på 500 millioner kroner.

Ateas aktiekurs er den seneste uge steget med fem procent, hvilket også kan ses som et tegn på, at markedet forventer, at noget skal ske indenfor den nærmeste fremtid.

Hovedaktionær i Dustin er kapitalfonden Altor, som købte den svenske familie Lundevall ud af selskabet i 2006. Altor har siden styrket sin ejerandel, hvilket også kan tolkes som forberedelse til et egentligt salg.

Altors kommunikationschef Tor Krusell afviser dog ligesom Claus Hougesen at kommentere sagen.

Læs også:

Store forhandlere vælter sig i penge

Så vild en omsætning har Dustin købt sig til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere