Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee: Derfor er vi Danmarks bedste bredbåndsselskab

Top 100 2013 Bredbåndspakker med tv-indhold. Sådan lyder opskriften på en eksisterende succes. Mens Wi-Fi overalt skal skabe fremtidens indtjening.

Vinderen af Top 100 i kategorien tele- og internetudbyder er det TDC-ejede kabel-tv og bredbåndsselskab, YouSee.

En pris som firmaet i øvrigt også løb med sidste år.

Et af nøgleordene for den fremgang, som virksomheden har oplevet gennem flere år, skyldes en hård satsning på et miks mellem bredbånd og tv-indhold, der kan leveres på hele husstandens arsenal af skærme.

"Vi har en langsigtet produkt- og udviklingsstrategi, og det er den, vi har høstet frugterne af," fortæller chefen for YouSee, Mathias Berg.

"Vi har skabt vores position gennem en kombination af bredbånd og tv. De to er koblet sammen, og det giver en stribe ekstra ydelser til bredbåndsproduktet, som ingen af de øvrige firmaer kan konkurrere med. Det er kernen i vores succes," fortæller han.

"Det, vi er gode til, er at levere og distribuere indhold til alle familiens platforme."

YouSee forsyner omkring 430.000 danske husstande med bredbånd.

Ny konkurrenter

Men YouSee skal holde sig skarp, hvis selskabet vil fortsætte i toppen af feltet.

På bredbånd er eksempelvis el-selskabernes fiber en konkurrent, men også på indholdssiden er der dukket mange konkurrerende selskaber op i det sidste års tid.

Et eksempel er Netflix, der ifølge mediebureauet Mindshare har fået 600.000 kunder i løbet af rekordtid.

Men også firmaer som Viaplay og HBO kæmper med om indholdsleveringen.

"Den øgede konkurrence er positiv, men via vores forspring og vores indtjening er vi også klar med flere nye produkter i efteråret."

Der vil eksempelvis blive større valgfrihed i forhold til tv-kanaler, fortæller YouSee-chefen.

Wi-Fi overalt

Der er også andre tiltag i støbeskeen, som skal fortsætte firmaets position som TDC's guldæg.

Et af dem løber i øjeblikket af stablen i en test i den vestjyske by Varde.

Nærmere bestemt er det 4.000 medlemmer i Varde Antenneforening, der er prøvekaniner i et projekt, der går ud på, at det bliver muligt for Yousee-kunderne gratis at benytte sig af hinandens Wi-Fi.

For at få net-planen til at glide uden problemer giver YouSee muligheden for, at de enkelte husstandes trådløse router kan få ekstra kapacitet, så andre YouSee-kunder ud over beboerne i husstanden kan bruge forbindelsen.

"Rent praktisk lægger vi et nyt bredbåndsprodukt ovenpå, hvad man allerede har. Har man eksempelvis en 20 megabitforbindelse, lægger vi yderligere 10 megabit på, så den almindelige bredbåndsforbindelse ikke påvirkes af den øgede trafik."

Projektet blev skudt i gang i sommerferien med en prøveperiode på tre måneder. Test-tiden er således ved at være udløbet, og en evaluering er på vej.

"Forsøget i Varde ser ud til at blive en stor succes, og det er noget, vi vil sprede ud til andre dele af landet," fortæller Mathias Berg.

Ideen om at dele Wi-Fi er dog ikke helt ny.

Projektet er inspireret af det spanske Fon-projekt, som dog mødte en del modstand fra de danske teleselskaber for nogle år tilbage.

Læs mere om det her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere