Artikel top billede

Efter regning til it-mand: Disse NemID-ydelser er gratis

Selv om du fortsat kan ende med en regning på NemID-support, er visse ydelser dog gratis, understreger Erhvervsstyrelsen.

Selvom systemingeniør Jens Viggo Moesmand måtte betale til Nets for NemID-support, så er anden support rent faktisk gratis.

Det understreger Erhvervsstyrelsen i et svar til Computerworld oven på artiklen om systemingeniørens trælse oplevelser.

"Vi kan ikke svare for Jens Viggo Moesmands oplevelser med Nets supporten, men alene for den del af artiklen, som handler om support på oprettelse af en Digital Postkasse," lyder det fra specialkonsulent Dorte Kaiser fra Erhvervsstyrelsen. 

For den fælles support på Digital Post - som er gratis - er oprettet i forbindelse med udrulningen af Digital Post og knytter sig til spørgsmål om postkassen og den adgangsgivende NemID medarbejdersignatur. 

"Spørgsmål om Nets-DanIDs øvrige produkter har ikke noget med Digital Post at gøre, og er derfor ikke omfattet af supporten på Digital Post," forklarer hun om den NemID-support, der skal betales for.

Imidlertid har Erhvervsstyrelsen opbygget et omfattende online hjælpeunivers på Virk.dk/postkasse. 

"Her findes både kontaktinformation, faq, e-læringsfilm og vejledninger," forklarer Dorte Kaiser. 

I hjælpeuniverset kan virksomheder og foreninger også lave deres egen tjekliste, så de kan se, hvordan netop deres virksomhed eller forening skal oprette en postkasse, oplyser hun.

Der er desuden etableret en fælles hotline, hvor virksomheder og foreninger kan få personlig hjælp.

Telefonsupport åbnede 13. august

"Telefonsupporten åbnede den 13. august og bemandes af folk fra Erhvervsstyrelsen, Nets-DanID og e-Boks," forklarer hun videre. 

Faktisk sidder der alene i Erhvervsstyrelsen flere end 20 mennesker klar til at svare på spørgsmål. 

Samtidig kan flere end 60 biblioteker landet over hjælpe virksomheder og foreninger med at bestille en NemID medarbejdersignatur og oprette postkassen, lyder det fra Dorte Kaiser. 

"Hjælpen er først og fremmest tænkt til de virksomheder og foreninger, der har svært ved at bruge en computer," forklarer hun.

Hun oplyser, at personalet på de 60 biblioteker har været klar til at hjælpe siden marts/april i år. 

Erhvervsstyrelsen gennemfører i øjeblikket en omfattende kampagne for Digital Post. 

Kampagnen består af breve til landets 650.000 virksomheder og foreninger om, at de skal oprette en digital postkasse, dagbladsannoncering, annoncering på webmedier og annoncering på tv. 

Herudover er der gjort en indsats for at få cirka 150 organisationer, brancher og foreninger til at bruge deres egne medier til at informere medlemmer med flere, oplyser Dorte Kaiser.

Nets oplyser: Dette er gratis

Hos Nets har man også sendt en mail, der beskriver mere konkret, hvad der er gratis og hvad der koster penge.

Her ridser man to scenarier for brug af support op:

Mail:

Det kommer det an på hvilken indgang brugeren vælger, og det er igen afhængig af hvilken situation man befinder sig i.

Indgangen til support til NemID Erhverv er følgende:

https://www.nets-danid.dk/kundeservice/support/support_for_erhverv/

Fra denne side, kan brugeren vælge to links:

Hvis man har brug for support til at bestille NemID medarbejdersignatur til sin Digital Post-løsning, så skal man vælge det øverste link.

Hvis man fx allerede har en medarbejdersignatur, men har et spørgsmål om fx fornyelse, så vælger man "skriv til erhvervssupport".

Hvis man vælger "Digital Post"-indgangen, så er henvendelsen omfattet af vores ekstraordinære supportaftale med DIGST, og vi opkræver dermed ikke brugeren.

Hvis de vælger "Skriv til erhvervssupport", så gælder standardbetingelserne for support, dvs. supportaftale eller 250 kr. pr. henvendelse.

Telefon:

https://www.nets-danid.dk/kundeservice/support/ring_til_support/ - hvis man vælger at ringe til erhvervssupporten på 80 30 70 90, bliver man mødt med spørgsmålet, om henvendelsen vedrører den lovpligtige digitale postkasse.

Hvis man svarer "ja" til det, så er opkaldet gratis for brugeren.

Øvrige valg medfører, at man kommer ind i standard proceduren for support, og hvis man i sidste ende skal have support, så skal man have en supportaftale eller betale 250 kr. pr. henvendelse.

Kilde: Nets.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere