Artikel top billede

Dansk it-firma hårdt ramt af fejlskud på 40 millioner - egenkapital hakket i bund

Et voldsomt komplekst it-projekt har revet godt i egenkapitalen hos stort dansk it-firma, der kom til at bruge fire gange så mange mandetimer på opgaven som beregnet.

Det danske konsulenthus Proactive er hårdt ramt af et fejlvurderet it-projekt, som har været så dyrt for selskabet, at det har revet stort set hele selskabets egenkapital væk.

Proactive havde ifølge Version2 afsat 20.000 mandetimer til at bygge hjemmeværnets nye it-system.

Men opgaven endte med at kræve 85.000 mandetimer - uden at få en krone mere for opgaven.

"Det er ikke sjovt for en forretning som vores at gå så meget galt i byen, som vi gjorde her. Vi ender med et tab på 30 til 40 millioner kroner på det her projekt, når det hele er gjort op," siger Proactive-direktør Max Sejbæk til Version2.

Det fejlvurderede projekt har ført til, at Proactive er kommet ud med et underskud på 6,2 millioner kroner. Samtidig er selskabets egenkapital næsten forsvundet.

"Selvfølgelig er det ærgerligt med så stort et tab, og det har ramt vores egenkapital hårdt. Men vi har ikke mistet nogen kunder, ingen har udtrykt bekymring, og vores medarbejdertilfredshed er i top. Så det har været dyre lærepenge, men det er ikke noget, der truer vores eksistens," siger Max Sejbæk til Version 2.

Mere kompleks end ventet

Selskabet bød oprindeligt på opgaven med at udvikle it-projeket HJV.DK version 2 uden at erkende den nøjagtige arbejdsmængde, som ville være påkrævet for at integrere til forsvarets øvrige it-systemer.

Forsinkelsen har været på to år.

Max Sejbæk siger til Version2, at Proactive helt undervurderede kompleksiteten i hjemmeværnets infrastruktur - ikke mindst når det gælder forsvarets SAP-systemer.

Han siger, at Proactive ikke kunne læse i udbudsmaterialet, at der var tale om en så kompleks backend.

"Vi er bundet af fastpris og skal levere løsningen, uanset om vi tog fejl eller ej," siger han til Version2.

Max Sejbæk fortæller, at Proactive i dag har et "fantastisk samarbejde" med hjemmeværnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere