Artikel top billede

Sådan vil Skat kradse 77 milliarder ind med nyt it-våben

Der er seriøse penge på spil, når Skat på mandag sender et nyt og stærkt forsinket it-system i luften. For it-systemet skal hjælpe til med at kradse 77 milliarder kroner ind til statskassen.

77 milliarder kroner.

Så meget skylder danskere og danske virksomheder til myndigheder som de 98 kommuner, politiet og til store statslige selskaber som DSB og DR.

For at effektivere administrationen i den samlede offentlige gældsinddrivelse blev Skat for snart længe siden sat til at få udviklet et system, der kan samle myndighedernes bestræbelser på at få kradset den store gæld ind.

EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) fra it-leverandøren KMD er navnet på det nye it-værktøj hos Skat, der via en web-løsning bliver sendt ud til myndigheder og statslige selskaber i løbet af de kommende uger. Det skal styre i omegnen af 20 millioner gældsposter.

Hele gælden bliver næppe betalt

Udover at ensrette, samle og automatisere en lang række processer er en prioriteringsmotor i EFI, ifølge Skats it-direktør Jan Topp, en af de virkelig smarte funktioner i det kommende fællesoffentlige inddrivelsessystem.

"Der vil være en ressourceprioritering, så systemet lidt groft sagt kan vurdere, hvem der realistisk kan betale, og hvem der skal sættes ekstra ressourcer ind på at få til at betale restancerne," siger han.

Dermed vil Skat, på vegne af sine offentlige klienter, bedre kunne målrette sin indsats for at hive gælden hjem hos skyldnere, der rent faktisk er i stand til at betale inden for en overskuelig årrække.

Samtidig er der på forhånd vurderet, at op mod 60 procent af restancerne svarende til 46 milliarder kroner bliver 'svære at inddrage', da mange af de penge stammer fra gæld i firmaer, der forlængst har drejet nøglen om.

Erstatter blanketten

Skat oplyser, at omkring 700 fordringshavere - det vil sige de offentlige myndigheder og selskaber - skal anvende EFI-systemet, som rusker godt op i hele organisationen for offentlig inddrivelse af manglende betalinger.

I omegnen af 530 myndigheder/offentlige selskaber smider deres nuværende manuelle blanket-løsning ud til fordel for den nye web-baserede løsning, der er klar om en halv måneds tid.

De resterende 170 bliver tilkoblet EFI-løsningen via deres nuværende systemer.

Samtidig forventer Skat en lille stigning i antallet af restancer i starten grundet en trinvis indkøring af systemet i løbet af september.

Læs mere: Skat på trapperne med kæmpe it-systemer - seks år for sent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere