Artikel top billede

Kendt Microsoft-system bliver slaraffenland for hackere

Hackere står klar i kulissen. Udbredt Microsoft-system bliver snart det rene slaraffenland for cyber-kriminelle.

Det bliver det rene slaraffen-land for hackere, når Microsoft til næste forår pensionerer det stadig meget udbredte Windows XP-styresystem og dermed stopper med at udsende sikkerheds-opdateringer til systemet.

Men indtil da kan vi forvente, at der bliver roligt på hackersiden, idet mange hackere vil gemme deres angrebs-kode, indtil pensionen finder sted.

Sådan lyder det fra sikkerheds-eksperten Jason Fossen, der til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau fortæller, at vi kan vente store angreb, når Microsoft stopper med at sende opdateringer ud.

"I dag vil Microsoft i løbet af ganske få uger lukke enhver sårbarhed, der opdages i XP," siger han.

Han peger på, at prisen for en angrebs-kode på det sorte marked meget vel kan blive fordoblet efter pensioneringen, da effekten af et angreb vil blive meget større.

"På det sorte marked ligger den gennemsnitlige pris for en Windows XP-exploit på mellem 50.000 og 150.000 dollar (250.000-850.000 kroner), hvilket er en relativ lav pris, der afspejler Microsofts reaktion på angrebet," siger han til nyhedsbureauet.

8. april er det slut

Microsoft reagerer typisk med at udsende en opdatering til den månedlige masse-udsendelse.

Er der tale om en ekstrem sårbarhed, vil selskabet udsende en straks-opdatering, men dette sker kun sjældent.

8. april næste år er det imidlertid slut med de løbende sikkerheds-opdateringer af Microsoft XP.

Eneste undtagelse er selskaber og organisationer, der vælger at betale meget store summer for support af deres XP-installationer, hvilket vil inkludere kritiske opdateringer af systemet.

Uden sikkerheds-opdateringerne vil en exploit kunne forblive effektiv i måneder eller i værste fald flere år.

Jason Fossen erkender, at der er tale om spekulationer, idet der ikke er fortilfælde at sammenligne med.

Det seneste styresystem, som Microsoft pensionerede, var Windows 2000, der blev sendt på pension i sommeren 2010.

Dette system var imidlertid langt mindre udbredt end XP. Windows 2000 kørte ifølge Net Applications kun på 0,4 procent af verdens pc'er.

Windows XP forventes at have langt større udbredelse, når pensionen rammer til næste forår.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har således beregnet, at 33-34 procent af verdens pc'er vil køre XP, når sidste sikkerheds-opdatering udsendes.

Læs også:

Kina har et gigantisk Windows XP-problem

Linux skal blæse nyt liv i pensionsramt Windows-system

Windows 8 vil ikke leve, Windows XP vil ikke dø

Windows XP-support stopper: Det kan du vente dig

Windows-brugere holder fast i oldgammelt system: Vil ikke sige farvel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere