Artikel top billede

Derfor er pc'en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

Den traditionelle pc er på ingen måde på vej til at uddø, mener Computerworlds læsere i en ny afstemning. Det er der en række særlige grunde til.

"Er pc'en stendød eller still going strong?"

Det spørgsmål bad Computerworld i sidste uge læserne om at svare på, efter at nye tal fra pc-markedet - igen - havde dokumenteret, hvor slemt det står til med salget.

En Gartner-opgørelse viser nemlig, at pc-leverandørernes forsendelser til Vesteuropa var næsten 20 procent mindre i andet kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år.

De to selskaber Acer og Asus har i andet kvartal i år eksempelvis oplevet dramatiske fald i pc-forsendelserne på henholdsvis 44,7 og 41,7 procent.

Resultatet af afstemningen

Men Computerworlds læsere er ikke i tvivl om, at pc'en er still going strong. 

Ud af de 947, der har stemt i skrivende stund, svarer hele 46 procent: "Jeg elsker stadig min pc - og skal selvfølgelig have en ny på et tidspunkt."

Samtidig svarer yderligere 36 procent: "Drop nu alt det ævl om tablets - pc'en er stadig kongen."

Det er blot én procent af deltagerne i afstemningen, der tilkendegiver, at "Jeg har købt min sidste pc - fremover skal jeg kun have en tablet."

Dog mener 14 procent også, at de fortsat vil investere i pc'er, men bruger den mindre og mindre.

Konklusionen er altså, at pc'en fortsat har opbakning hos de it-professionelle danskere, der er de primære læsere af Computerworld.


Læserne: Her er pc'en bare bedst
Det er da heller ikke svært at få øje på, hvor pc'en fortsat trumfer tablets. Flere af læserne har gode eksempler på dette, og budskaberne går overordnet på, at en pc bare er bedst at arbejde på, fordi tablets har for mange begrænsninger. 

"Selvfølgelig er pc'en ikke død. En tablet er nærmest ubrugelig, hvis du skal arbejde seriøst, den kommer aldrig til at slå pc'en på det punkt. Selvfølgelig kan man sætte et tastatur på, men det er altså ikke nemt at lave noget som helst på de små skærme, der helt naturligt er på en tablet," skriver læseren Peer Larsen.

"... mit største problem med tablets og andet småudstyr er, at det ikke er så smart at editere billeder, indsætte dem i mine HTML-sider etc. Desuden er det lidt svært at gemme mine flere hundrede GB billeder på en tablet ... Hvad med alle mine Word/Excel filer?" lyder en kommentar fra læseren Allan Linnemann.

"Man kan ikke arbejde med tungere ting på en tablet - den er kun til let arbejde og leg. Programmering, billedbehandling, grafisk arbejde og lignende er ikke noget en tablet eller netbook kan trække," lyder en kommentar fra en tredje læser.

Læseren Jens Christian Juul bidrager med et konkret eksempel fra sin egen familie:

"I vores husstand har vi en iPad, som min kone fik til sin forrige fødselsdag, men det er stort set kun børnene, der bruger den til at spille på, og når jeg en sjælden gang har fat i den, er det også for at spille. Jeg har haft en Surface RT, men returnerede den, idet jeg ikke kunne opfinde et behov for den, fordi jeg alligevel sad med den ved siden af min pc."

Hvordan forklarer man så disse tal?

Men mens afstemningens resultat er meget klart, er der andre tal, der viser det modsatte resultat - at pc'en i stigende grad overlader scenen til tablet-pc'en eller smartphonen.

Se eksempelvis nedenstående figur, hvor antallet af pc-shipments er sat over for antallet af tablet-shipments kvartal for kvartal:

Det er også interessant at se på, hvor mange af Computerworlds læsere der besøger siden fra en pc og fra tablets/smartphones.

I den seneste opgørelse kommer 26,4 procent ind på cw.dk fra enten en tablet eller smartphone, så hvordan hænger det sammen med afstemningens resultat: "Drop nu alt det ævl om tablets - pc'en er stadig kongen"?

Forklaringen er formentlig den, at tablets og smartphones stadig i høj grad bruges til at tilgå allerede eksisterende indhold, mens de mere klassiske pc'er kommer i brug, når der skal produceres noget - om det så er at oprette Excel-ark, skrive længere mails eller tastes data ind i ERP-systemet.

Samtidig har de fleste af os allerede en pc stående på skrivebordet både i hjemmet og på arbejdspladsen, mens det er i disse år, at langt de fleste indleder deres første kærlighedsaffære med en tablet - hvilket forklarer en stor del af væksten i tablet-salget, som pc'erne meget naturligt ikke kan matche. 

Med til billedet hører naturligvis også, at pc'en som koncept er under voldsom forandring. Der er er ikke længere bare tale om en traditionel stationær computer med mus og tastatur, men om bærbare hybrid-produkter med touchskærme, der kører stadig mere touch-egnede styresystemer.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Afstemning: Er pc'en stendød eller still going strong?

Pc-salget i Europa styrtdykker: Kendt mærke får gevaldige tæsk

Derfor vil tablet-pc'en ændre alt ved dit it-forbrug




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere