Artikel top billede

Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Vi elsker at gå på nettet fra vores smartphone, men i langt de fleste tilfælde sker det ikke via mobilnetværk, men derimod via Wi-Fi.

I 2012 blev 71 procent af den datatrafik, der blev leveret til smartphones og tablets i EU, sendt via en Wi-Fi-forbindelse.

Sådan lyder konklusionen i en større rapport fra EU om Wi-Fi-udbredelsens betydning for trafik-offloading. 

Med offloading menes de teknologier, der kan være med til at mindske presset på selve mobilnetværket i takt med, at dataforbruget stiger.

Det ventes, at Wi-Fi vil stå for 78 procent af trafikken i 2016 - og at man til den tid kan spare op imod 200 milliarder euro på mindre omkostninger til mobilnetværk på grund af Wi-Fi-offload.

Så meget stiger data-forbruget

Det er der i høj grad brug for, da man ifølge EU-rapporten venter, at efterspørgslen på internetdata på mobile enheder vil stige med 66 procent om året fra 2012 til 2017.

Det er her, at teknologier som Wi-Fi og lokale sendemaster som femtoceller kommer ind i billedet, da de i høj grad kan hjælpe med til at levere en stor del af den mængde data, der efterspørges af brugerne.

EU har et officielt mål om, at alle borgere i unionen i 2020 skal have mulighed for 30 Mbit/s-forbindelser. De trådløse teknologier er afgørende for, at det mål kan nås.

"Efterspørgslen på internetdata på mobile enheder vil stige med 66 procent om året fra 2012 til 2017."

Meget tyder på, at specielt Wi-Fi derfor kommer til at spille en helt afgørende rolle i de kommende år.

For det første er Wi-Fi til stede i op imod 70 procent af hjemmene i flere EU-lande, og samtidig er Wi-Fi blevet en standard-teknologi i nyere smartphones, hvilket betyder, at der finder et betydeligt offload sted allerede i dag.

"I øjeblikket er størstedelen af dette offload over på private Wi-Fi-forbindelser (primært hjemme), og kun få procent offloades til offentlige Wi-Fi-hotspots. Vi venter, at denne situation vil ændres over de kommende år," står der i EU-rapporten, hvor denne forudsigelse blandt andet begrundes med den øgede tilgængelighed til offentlige Wi-Fi-hotspots.

Flere danske WiFi-projekter

Netop offentlige Wi-Fi-forbindelser har været i fokus denne sommer, fordi blandt andre Københavns Kommune har planer om at åbne et gratis Wi-Fi-netværk til primært turisterne, der dermed vil kunne anvende det mobile internet uden at at skulle betale i dyre domme i roaming-afgifter.

"Hvis du ser det fra mobil-operatørernes side, er det positivt, at du får mulighed for at aflaste dit mobile bredbånd."

Også TDC's YouSee eksperimenterer med YouseeWi-Fi, der lader kunderne stille deres trådløse netværk gratis til rådighed for hinanden.

"Hvis du ser det fra mobiloperatørernes side, er det positivt, at du får mulighed for at aflaste dit mobile bredbånd. For selv om 4G er under opbygning, er der stadig et ret stort databehov, som nok ikke helt er dækket ind med mobilt bredbånd endnu," har selskabet tidligere forklaret til Computerworld.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

København vil give dig gratis Wi-Fi

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Navngivne Wi-Fi-routere smækfyldt med huller: Se testen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere