Artikel top billede

Dansk forsøg: Spot tyven INDEN han stjæler

Danskere står bag forsøg med overvågning, der skal afsløre tyve, allerede inden de har hugget noget. Også andre ting skal forudsiges.

Spot en storbrand, INDEN den opstår. Spot en tyv, INDEN han stjæler. Og spot en terrorist, INDEN han begår en terrorhandling.

Det kan blive fremtiden.

I hvert fald er det sådanne scenarier, som kobles på et forsøg, som foretages af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og it-virksomheden Milestone Systems.

Helt konkret vil de nedbringe antallet af ulykker med ældre mennesker, som dør af brand i eget hjem.

Sidste år døde 65 ældre mennesker i eget hjem på grund af brandskader, og parternes påstand er, at tallet vil kunne nedbringes markant fremover, hvis den rette teknologi er til stede.

Det forklarer seniorkonsulent Finn Masseson fra Brand- og Sikringsteknisk Institut.

"Du kan kalde det et fremtidseksperiment, for den måde, vi har sammenkoblet forskellige teknologier på, er aldrig blevet gjort før noget sted i verden," udtaler han.

Forskellige måleenheder kobles sammen

I projektet i Hvidovre er flere måleenheder koblet sammen.

Tilsammen kan måleudstyret påvise, når CO2-mængden i rummet stiger, om temperaturen er unormalt høj, og et overvågningskamera kan registrere flammer.

"Det lyder måske meget simpelt, men det er det ikke. For vi skal først kortlægge normalmiljøet: Det vil sige, vi skal vide, at fru Jensen har stearinlys hængende på væggen eller stående på bordet, og hvor hun bevæger sig i lejligheden."

"På den måde kan vi registrere ændringer, såsom hvis flammen bliver anderledes, eller hvis fru Jensen er faldet og ligger på gulvet," forklarer Finn Masseson videre.

Systemet skal også kunne måle, hvor mange mennesker der er i rummet, for at den kan vide, om stigningen i CO2-niveauet er tegn på brand - eller blot, at der er gæster.

Her kommer et kamera ind i billedet, for det kan registrere, hvor mange mennesker der er i rummet

Går efter tyve

Men her stopper mulighederne ikke. For et andet forsøg, som DBI har gang i, skal afsløre tyve.

Man har opstillet kulisser, som forestiller et museum.

Her er formålet at forebygge tyveri, idet udstyret kan identificere et ændret bevægelsesmønster - eksempelvis en ændret stilling af hovedet eller vores gangart - som er lige så unikt som vores fingeraftryk, forklares det.

"Mulighederne for brugen af videoovervågning er uanede. Eksempelvis kan det måske bruges til at spotte en potentiel terrorist i for eksempel Londons undergrund."

"Kameraet kan spotte, hvis personen har en unormal adfærd, og politiet kan tilkaldes," forklarer Finn Masseson.

Her vil forudsætningen være, at man forinden har analyseret, hvilke bevægelsesmønstre et menneske har, inden det stjæler eller begår noget andet ulovligt. På andre områder findes teknikker til at afsløre eksempelvis løgnere, der undgår øjenkontakt.

Hvornår de to løsninger er klar til brug er usikkert. Men det er ikke urealistisk inden for de næste 5-10 år.

Softwaren bag projektet er leveret af Milestone Systems.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer