Artikel top billede

Microsoft-chef: Cloud-markedet skal eksplodere i år

Med Computerworld til WPC Onsdagens sidste keynote efterlod partnerne med noget at tænke over. Microsofts Kevin Turner sendte de fremmødte hjem med et stort ønske om, at flere partnerne nu vil gå i krig med at få Microsofts cloud-produkter ud på markedet.

Houston: Det var Microsofts yderst energiske og engagerede chief operating officer, Kevin Turner, der lukkede onsdagens keynote-bal ved Worldwide Partner Conference.

"Kun 22.000 partnere sælger Microsoft cloud-produkter i dag. Tak til jer," sagde han tørt og holdt en lang kunstpause.

Antallet kan lyde stort, men Microsofts partnerbase tæller godt 650.000 partnere, og Kevin Turner sagde da også, at flere burde rubbe neglene og se at komme i gang.

For at hjælpe partnerne godt i gang, gav han dem fem gode råd med på vejen.

Trods meget ligefremme og direkte formaninger til de fremmødte partnere på lægterne, var det netop Kevin Turner, der til sidst kunne forlade scenen med det absolut største bifald i ryggen.

Kevin Turner: Kom nu - kom nu
Efter Kevin Turners nøgterne konstatering, fortsatte han med at give partnerne en ordentlig peptalk.

"Kom nu, mand, hvor er alle de sidste 630.000 partnere? Hvad skal I bruge? Kom nu," spurgte han deltagerne på rækkerne.

En IDC-undersøgelse, som er sponsoreret af Microsoft, viser, at de partnere, der allerede er rykket i skyen, oplever 2,4 procent mere vækst end partnerne, som ikke er etableret i skyen endnu. Den undersøgelse blev gang på gang hevet frem under keynoten for at overbevise de fremmødte.

"Jeg vil have de sidste 630.000 her hen, det er det, jeg har brug for. Mulighederne er der. Kom nu. Jeg har brug for, at alle kommer med her, det er i år, vi skal have cloud-markedet til at eksplodere." formanede Kevin Turner.

Her er Kevin Turners fem råd

For at hjælpe partnerne lidt på vej, langede Kevin Turner fem gode råd gratis over disken.

"Start med at rulle cloud-løsningerne ud hos jer selv," sagde han og fortsatte:

"Vær proaktive. Hvis I kender produkterne selv og bruger dem dagligt, bliver I også meget bedre til at servicere og sælge,"

Derudover anbefalede han partnerne at gå direkte efter de små og mellemstore virksomheder.

"Vær aggressive, ihærdige og vis, at I kan," anbefalede han.

Læs også:

Galleri: Følg med indenfor til Microsofts største konference

Partner: Flere er i chok over ny Microsoft-strategi

Microsoft: Sådan vil vi genskabe vores forretning

Partner: Microsoft sidder tungt på big data

Microsoft-chef: Partnerne skal bare tage sig sammen og komme op i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere