Artikel top billede

Sådan fungerer Apples nye Mac OS X: Mavericks

Apples næste version af Mac OS X, Mavericks, kommer med en række nye funktioner og forbedringer. Men fungerer styresystemet optimalt i praksis?

Apples Tim Cook kunne i starten af juni fortælle om den næste version af styresystemet til Mac, der kommer til at bære navnet Mavericks.

Selskabet frigav ved samme lejlighed det første Developer Preview af Mavericks, og nu er version to også i brug hos udviklerne.

Dermed begynder der også at være en del foreløbige anmeldelser af Mavericks rundt omkring på nettet, som du kan se nærmere på nederst på siden her. 

Her er nyhederne i Mavericks

Som det fremgår på Apples website, vil OS X Mavericks, når det frigives i den endelige version til efteråret, være version nummer 10 af Mac-styresystemet.

Der er ikke tale om nogen total omkalfatring af systemet, men snarere en serie mindre nyheder og forbedringer.

Blandt de 200 nye funktioner i Mavericks er blandt andet understøttelse af flere skærme, som en del professionelle Mac-brugere formentlig vil sætte pris på.

Det betyder, at man nu ikke længere arbejder med en primær og sekundær skærm, men i stedet har adgang til menulinjen og docken på begge skærme.

Apple introducerer også faner i Finder - Apples svar på Stifinder i Windows - og en helt ny kort-app som den, der findes til iPad og iPhone (og som er blevet kritiseret en del for diverse fejl).

Rent visuelt har eksempelvis Kalender fået et nyt design, og Safari-browseren kommer også i en helt ny version, hvor hastigheden påstås at være højere.

En interessant ny funktion er muligheden for at tilføje tags til ens filer. Det gør det nemmere at finde rundt i ens indhold via Finder - så man eksempelvis kan se alle billeder, kort og dokumenter, der relaterer sig til "Sommer 2013."

I forhold til de funktioner, der kører under motorhjelmen, kommer Mavericks med funktionen Timer Coalescing, der inddeler forskellige handlinger i grupper, så man får en mere energieffektiv udnyttelse af maskinen.

Endelig fortsætter Apple - ikke overraskende - med at smelte styresystemet endnu tættere sammen med selskabets iCloud, der synkroniserer indhold mellem Mac, iPad og iPhone.

Det siger de første test

Nu er der som bekendt ikke altid direkte overensstemmelse mellem de ting, producenter lover, og den oplevelse, man har som bruger, når man sidder med produktet i hænderne.

Allerede nu tegner der sig dog et relativt klart billede i de anmeldelser, der er ude af testversionen af Mac OS X Mavericks.

Dommen er, at Mavericks ikke er den store revolution, men dog kommer med en række fornuftige forbedringer. 

I denne video kan du eksempelvis se, hvordan Mavericks fungerer, når man arbejder med det på flere skærme:

Der er også allerede en del direkte sammenligninger af Mac Mavericks og det nye Windows 8.1:

Og her er et mere overordnet kig på Mavericks fra Cnet:

OS X Mavericks kan køre på de Macs, der kører den nuværende version af styresystemet, Mountain Lion.

Det betyder konkret blandt andet en 13-tommer Macbook Pro fra slutningen af 2008 eller senere og tyder på, at systemet ikke er alt for tungt at danse med.

De nærmere systemkrav er to gigabyte RAM og mindst otte gigabyte fri plads til data.

Indtil videre har Apple kun meldt ud om lanceringsdatoen, at det bliver i efteråret, at man kan hente Mavericks fra Mac App Store. 

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Se Apples kreation: Din iPhone og iPad har fået nye klæder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere