Artikel top billede

Her kan du få fingrene i den spritnye Windows 8.1

Den store opdatering til Windows 8 er næsten bygget færdig. Nu kan du hente og afprøve den optimerede smugkode til Microsofts nyeste styresystem.

Den nye Windows 8.1 Preview-version er tilgængelig.

Opdateringen blev præsenteret af Steve Ballmer på kodegigantens udviklerkonference, Build, der i øjeblikket løber af stablen i San Francisco i USA.

Ifølge kodefabrikken selv har Windows 8.1 fokus på nye funktioner, design og flere apps til Windows-butikken, der stadig halter efter både Apple og Android-folkets programbutikker.

Mange nye apps

På konferencen præsenterede Microsoft da også en stribe nye prestige-apps til Windows 8 - herunder en længe ventet app til Facebook. 

"Med Windows 8 byggede vi en helt ny Windows, der var en nytænkning af styresystemet fra teknik til brugeroplevelse. Med Windows 8.1 har vi fintunet den ambitiøse vision for Windows," sagde Julie Larson-Green, der er corporate vice president for Windows, i forbindelse med lanceringen. 

"Preview-versionen af Windows 8.1, som vi offentliggør i dag, er et vigtigt skridt for partnere verden over, som bygger næste generations Windows-enheder og apps."

Byg-selv-Windows

Nyhederne i Windows 8.1 handler i høj grad om personalisering af brugerfladen.

Når du installerer 8.1 på din maskine, får du således nogle muligheder for at justere på nogle af de ting, der måske irriterer dig i den første udgave af styresystemet.

I den nye udgave har Microsoft tilføjet flere visuelle muligheder for at skræddersy styresystemet til ens personlige smag. 

Det er eksempelvis muligt at benytte levende billeder som baggrund på startskærmen eller at boote direkte til skrivebordet og ikke kun til flisemenuen. 

Startknappen er tilbage i Windows 8

Læs også: Video: Sådan ser Windows 8.1 ud i aktion

Med Windows 8.1 følger også Internet Explorer 11. Browseren bygger videre på Internet Explorer 10, og den er skabt til touch-brug.

Microsoft fortæller selv om nyhederne i Windows 8.1 på denne blog.

Windows 8.1 Preview kan downloades fra torsdag den 27. juni fra Microsofts webside

Danske Windows 8-brugere må dog foreløbig nøjes med at installere en opdateringen fra en ISO-fil (en helt ny installation af programmet) med mindre, du anvender en Windows-udgave på et af de sprog, som opdateringen kommer på.

Opdateringen er gratis for ejere af enheder med Windows 8

Den endelige version kommer senere på året, oplyser Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere