Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Din adresse bliver nu stillet frit til rådighed i digital form

Danske adressedata bliver nu stillet frit til rådighed i digital form. Det skal give et rygstød til udviklingen af fremtidens digitale tjenester, men hvad med privatlivet?

"Frie adressedata skal skabe kreative løsninger."

Det er visionen i ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der nu gør alle danske adresser tilgængelige i digital form.

Adressedata gør det eksempelvis muligt, at ambulancen kan nå hurtigt frem, eller at man kan bestille en taxa med bare ét klik på mobiltelefonen, uanset hvor man befinder sig.

Formålet med de åbne data er at skabe ny værktøjer i samme boldgade.

"Ved at stille adressedata til fri afbenyttelse giver vi en masse kreative hoveder en række byggeklodser at lege med. Med disse klodser kan vi forvente mange spændende og nytænkende løsninger, der både gavner iværksættere og borgerne."

"For gode data er et grundstof, som kan skabe udvikling, arbejdspladser og ændre vores dagligdag. Og så vidt jeg ved, er vi det land i Europa, der er længst fremme med frie grunddata," udtaler Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, i en pressemeddelelse. 

Med de åbne adressedata bliver det ifølge ministeriet nemmere for virksomheder og myndigheder, der udvikler digitale løsninger, hvori der indgår adresser som korttjenester, selvbetjeningsløsninger og apps til mobiltelefoner.

Ingen personfølsomme oplysninger

Djævlens advokat vil naturligvis spørge ind til sikkerhed og privacy, men det er ifølge ministeriet helt på plads.

"De nye digitale tjenester indeholder både selve adressen og dens geografiske position, så oplysningen kan bruges i en GPS eller på et digitalt kort," hedder det i pressemeddelelsen.  

"Der er derimod ingen personoplysninger, eksempelvis om hvem der bor eller ejer ejendommen på adressen, og dermed kan man ikke misbruge adressedatabasen til eksempelvis chikane eller udstilling af personfølsomme oplysninger," forklarer ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om løsningen.

De åbne adressedata er en del af det offentlige Grunddataprogram hvor regeringen, kommunerne og regionerne stiller en række offentlige data frit til rådighed.

Igennem dette projekt håber myndighederne at skabe helt nye måder at bruge offentlige data på.

Samtidig er det en del af Grunddataprogrammet, at dataene løbende skal udvikles og forbedres. Det gælder også for de offentlige adressedata, der i løbet af de kommende år skal opdateres og præciseres.

De nye digitale tjenester præsenteres under navnet "AWS-suiten" på en ny hjemmeside.

Herfra kan interesserede både hente data i flere forskellige åbne formater og tilgå adresserne ved hjælp af online tjenester.

Læs også:

Dit mobilnummer skal i stor offentlig database

Gammelt register viser vejen for digital forvaltning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer