Artikel top billede

Danmark sætter europæisk rekord i digitalisering

Danmark er langt foran andre europæiske lande, når det kommer til digitalisering. Så langt, at vi netop har sat en europæisk rekord.

Danmark sætter europæisk rekord. 

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Denne gang er det ikke i fodbold, håndbold eller melodi grand prix, men derimod i brugen af offentlige digitale løsninger.

"Danskerne er helt i front. 46 procent af de adspurgte europæere har været i kontakt med offentlige myndigheder via digitale løsninger. Tallet for Danmark er 64 procent, hvilket er europæisk rekord," står der i pressemeddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Sejren blev en realitet i tirsdags, da EU-kommissionen offentliggjorde en europæisk benchmark-undersøgelse af borgernes brug af offentlige digitale løsninger.

Fuld fart frem med digitaliseringen

Vi skal ikke forvente, at der bliver skruet ned for det digitale tryk oven på sejerne.

Du kan derimod godt forberede dig på at skulle benytte endnu flere offentlige tjenester på internettet.

"Første december sidste år blev det obligatorisk for eksempel at melde flytning digitalt, og politikerne er ved at vedtage de mange nye områder, som bliver obligatoriske senere i år," udtaler Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen.

Danskerne skal nok tage godt i mod det

Han er sikker på, at danskerne nok skal tage godt imod endnu mere digital kontakt med det offentlige.

"Jeg oplever, at danskerne er mere end klar til den nye digitale virkelighed," udtaler han og fortsætter:

"Men vi skal sikre, at digitale tjenester bliver bedre og dermed opfylder borgernes og virksomhedernes behov."

Hvor stor en gevinst, det egentlig er for Danmark, kommer ikke frem i den korte pressemeddelelse, men Lars Frelle-Petersen er sikker på, at livet er blevet meget lettere samtidig med at vi sparer penge: 

"Digital selvbetjening gør det lettere at være borger i Danmark og billigere for den offentlige sektor."

Læs også:

Nu kommer den næste digitale bølge i Danmark 

Her er statens it-planer for 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere