Artikel top billede

McAfee: Sikkerhedsløsninger er ved at tabe kampen mod malware

Sikkerhedsselskabernes traditionelle indgang til beskyttelse af din computer har svært ved at kapere de enorme mængder af malware, der vælter ind over os.

De traditionelle it-sikkerhedsløsninger er ved at tabe kampen mod malware, lyder det fra sikkerhedsselskabet McAfee.

Problemet er volumen. Malware i enorme mængder buldrer mod dørene, der ganske vist er boltede og sikrede, men som ikke kan holde stand, fordi malwaren i stedet myldrer ind gennem vinduer, tag og sprækker i murene.

"Hver eneste dag opdager vi omkring 150.000 stykker ny malware," siger Simon Hunt, der er teknisk direktør for slutbruger-løsninger i McAfee til amerikanske Cio.com.

Han peger på, at det er "aldeles umuligt" at håndtere de enorme angrebs-bølger.

Fuldstændigt i defensiven

"Vi er fuldstændigt i defensiven. Vi kan ikke nå at undersøge en ny virus ordentligt, medmindre nogen ofrer sig, lader den komme ind og så fortæller os om det. Det er en forfærdelig måde at gøre tingene på," siger han.

Simon Hun erkender, at McAfees traditionelle signatur-baserede blacklisting-tilgang til at stoppe malware er dømt til fiasko.

Metoden med at it-sikkerhedsprogrammerne husker malware-typerne, som de skal blokere for, dur kort og godt ikke længere.

"Blacklistning er ikke død endnu, men det ville jeg ønske, at det var. Jeg ved, at jeg ikke kan fortsætte ud af det spor," siger Simon Hunt.

Der er flere ulemper ved den signatur-baserede tilgang, fortæller han.

Dels gør den computerne langsommere, dels er nogen nødt til at være 'offer-lam' og lade sig inficere med malware, så malwaren kan blive undersøgt og identificeret, så der kan udvikles beskyttelse mod den.

I mellemtiden kan hackerne så i ro og mag skrive ny malware, som de signatur-baserede sikkerhedsystemer ikke er beskyttet imod.

"Udfordringen er, at vores kunder er udsat for så mange forskellige typer trusler. Som andre store firmaer reagerer vi straks på en nyopdaget trussel med at udvikle en ny løsning," siger Simon Hunt.

Det får antallet af it-sikkerhedsprodukter til at knopskyde vildt. Hvilket har ført til stor forvirring blandt kunderne.

"Folk vil bare have én stor, rød knap, der hedder "Beskyt mig," siger Simon Hunt, der peger på, at netop denne tilgang er sikkerhedsselskabernes store udfordring netop nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis