Artikel top billede

Skærmdump fra YouTube

Test: 3D-printet pistol eksploderer i hænderne på brugeren

Det australske politi har hentet en pistol-skabelon på nettet og fremstillet et eksemplar med en 3D-printer. Resultatet er livsfarligt for både bruger og offer. Se videoen her.

New South Wales Police Force i Australien har hentet skabelonen til en pistol, der i den seneste tid har floreret på nettet, og 3D-printet den.

Det særlige ved pistolen er, at du selv kan udskrive den med en 3D-printer og derved fremstille dit helt eget skydevåben.

Resultaterne af de australske print giver dog anledning til eftertanke hos personer, der kunne finde på at forsøge sig med eksperimentet.

3D-pistolerne er nemlig farlige i begge ender af løbet.

Det skriver The Register.

Eksploderer i hånden

På en pressekonference advarer New South Wales Police Force om, at et våben af denne type ikke kan spores i forbindelse med en efterforskning, fordi det ikke er forsynet med et serienummer.

Ligeledes opdages det ikke i metaldetektorer, eftersom det er printet i et plastmateriale.

Desuden understreger politiet, at våbnet er i stand til at dræbe et offer.

Egenskaber, der kynisk set kan være i en kriminel persons favør.

Der er dog også en dråbe malurt i det glas.

Politiets test viser nemlig, at våbnet også kan eksplodere i hænderne på den person, der anvender det.

Opskriften på pistolen har siden de første testskydninger i starten af måneden floreret på nettet, og blueprintet til pistolen er blevet downloadet mere end 100.000 gange.

De amerikanske myndigheder har tvangsfjernet filerne til at bygge print-selv-pistolen, men filerne er dog stadig tilgængelige via eksempelvis P2P-tjenester.

Det er naturligvis forbudt at fremstille og at anvende våben af denne type.

Her kan du se politiets test af 3D-pistolen.

Læs også:

Ren science-fiction: Så vilde er 3D-printere blevet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere