Artikel top billede

(Foto: Soren Brissing/PR)

Store forhandlere vælter sig i penge

Mens krisen kradser for mange mindre forhandlere, deler markedets helt store spillere kæmpe millionbeløb ud til deres aktionærer.

Mens mange it-virksomheder kæmper hårdt for at få de økonomiske ender til at mødes, skraber Europas store it-forhandlere så store overskud sammen, at pengekasserne bogstaveligt talt flyder over. Og det kommer gigant-forhandlernes aktionærer til gode.

I sidste uge sprang champagnepropperne hos aktionærerne i den britiske gigantforhandler Computacenter, som forud for sin generalforsamling i næste måned annoncerede et aktionærudbytte på 75 millioner britiske pund (650 millioner danske kroner) for regnskabsåret 2012. Det svarer til en gevinst på næsten 11 procent af den britiske gigantforhandlers aktuelle værdi på børsen.

"At vores forretning generer så mange kontanter har resulteret i en netto-balance, som overgår vores aktuelle behov," lyder det fra Computacenters øverste chef, Mike Norris.

Med pengeregnen til sine aktionærer overgår Computacenter danske Atea, som tidligere på året forgyldte sine aktionærer med et samlet udbytte på godt en halv milliard kroner, svarende til en forrentning på 8,6 procent.

Ligesom hos Atea kunne Computacenter i 2012 rapportere om stigende omsætning, som endte på godt 25 milliarder danske kroner. Til sammenligning omsatte Atea for næsten 21 milliarder kroner.

Læs mere:

Sådan har Ib Kunøe opbygget sit enorme imperium
Sådan ser storforhandlernes Europakort ud
Kunøe forgylder Atea-aktionærer - og sig selv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere