Artikel top billede

Rent blodbad på pc-markedet: Så slemt står det til

Nye tal for pc-markedet i Vesteuropa er et sandt mareridt for mange af producenterne.

Første kvartal i 2013 blev en voldsom nedtur for størsteparten af pc-producenterne.

Nye tal fra analysefirmaet Gartner viser, at der blev sendt 20,5 procent færre pc'er afsted fra producenterne i vores del af verden i forhold til samme periode sidste år.

Det er et fald, der i den grad cementerer den krise, pc-producenterne har været ramt af i et stykke tid nu.

Ifølge Gartner er det aktuelle fald i forsendelserne det værste, der er set i den tid, analysefirmaet har målt markedet i Vesteuropa. At det sker i en periode, hvor et spritnyt Windows-styresystem ellers netop skulle øge efterspørgslen, gør ikke sitationen bedre. 

"Selvom der var masser af adgang til Windows 8-baserede pc'er, kunne det ikke booste forbrugernes pc-indkøb i kvartalet. Selvom det nye Metro-interface passer til nye formfaktorer, er brugerne i tvivl om, hvorvidt det egner sig til traditionelle pc'er som ikke-touchscreen desktop-computere og bærbare," skriver Gartner.

Disse producenter lider mest

Værst gik det dramatistiske fald ud over producenterne HP og Acer, der begge oplevede et fald på mere end 30 procent. Kun Lenovo og Apple holdt skansen og oplevede en beskeden vækst, skriver Gartner.

"Pc'en er den første, der efterlades i vejkanten, når brugermønstrene skifter mod smartphones og tablets. Denne fremadrettede trend vil have en omfattende indflydelse på, hvor mange pc'er der er i brug."

På verdensplan har Gartner tidligere vurderet, at markedet for traditionelle stationære og bærbare pc'er vil opleve et fald på 7,6 procent i 2013 i forhold til sidste år.

Til sammenligning ventes antallet af tablets at stige med hele 69,8 procent fra 2012 til 2013.


Læs også: 

Pc'ens nedtur først lige begyndt: Sådan ser fremtiden ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere