Artikel top billede

Dette skærmdump er fra et tidligere database-kollaps hos cvr.dk i 2012.

Årsag ukendt: Centralt offentligt data-site lammet

En central offentlig hjemmeside er ikke blevet opdateret med data i en uges tid. Bagvedliggende system driller igen, men årsagen er ukendt.

Den meget brugte offentlige hjemmeside cvr.dk med blandt andet regnskaber fra danske virksomheder er lammet på data-fronten.

Således står der på hjemmesiden, at den ikke er opdateret med data siden 24. april 2013.

"Der er i øjeblikket problemer med et bagvedliggende system, der gør, at data på CVR.dk ikke er opdateret siden d. 24/04-2013," skriver Erhvervsstyrelsen, der står bag sitet.

"Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt og beklager ulejligheden," hedder det videre.

Imidlertid er det ikke første gang, at et "bagvedliggende system" driller det Centrale Virksomhedsregister.

Bøvl og atter bøvl

For i slutningen af 2012 var cvr.dk også i problemer. Dengang hed det på hjemmesiden:

"Grundet problemer med bagvedliggende systemer, er datagrundlaget på cvr.dk ikke opdateret siden tirsdag d. 13. november".

Dengang meddelte man efter ti dage ud, at man ikke vidste hvornår det hele kørte igen.

Det kan du læse mere om her.

Siden kunne Computerworld skrive om nye problemer, for efter 16 dages hosten fejlede et andet system pludselig.

Læs mere om den cvr-historie her.

Både leverandøren KMD og Statens It var dengang involveret i at løse de forskellige problemer.

Styrelse: Vi er ved at finde årsagen

Computerworld har bedt Erhvervsstyrelsen svare på tre spørgsmål.

Svarene er sendt per mail af kommunikationsmedarbejder Dorte Kaiser fra Erhvervsstyrelsen:

Hvilket system der er tale om?

"Infrastrukturen omkring CVR databasen fungerer ikke i øjeblikket. Vi arbejder på at finde årsagen."

Hvilken leverandør står bag systemet?

"Der er flere forskellige leverendører, som også er involveret i at få løst problemerne."

Hvori består problemet?

"Der er en række replikeringer til og fra CVRdatabasen, der er ude af drift. Det betyder, at CVR ikke kan opdateres med nye data."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren