Artikel top billede

Sådan kommer du i gang som freelance it-konsulent

Computerworld Expo 2013: Der er en række forudsætninger, der skal være på plads, inden du går freelance. Her får du checklisten fra en, der selv er hoppet ud i det.

Computerworld Expo 2013: Kan du ikke se dig selv som almindelige løn-arbejder hos din virksomhed de næste 20 år, så er det måske værd at overveje at gå freelance-vejen?

Det gjorde Daniel Graversen, freelancer SAP-konsulent og CEO for sin enmandsvirksomhed Figaf. Han var indbudt til Computerworld Expo 2013 for at fortælle sin historie. 

Sådan begyndte det hele

Det hele begyndte i 2008. 

Daniel Graversen har et fint job, hvor han er med til at implementere store SAP-systemer.

Og SAP-manden synes egentlig at det går meget godt, men en dag kommer han alligevel til at stille sig selv et par udslagsgivende spørgsmål.

Vil jeg være glad for at arbejde sådan her for 'evigt', og får jeg overhoved udrettet noget, der virkelig har betydning?

Disse spørgsmål begynder at dukke op i ny og næ.

Det går derfor langsomt op for ham, at drømmen om at være en fri fugl på arbejdsmarkedet, hvor han selv kan være med til at vælge de interessante projekter ud, er en drøm, han bør forsøge at forfølge. 

Op på direktørens kontor

Efter en endelig beslutning skynder han sig mod direktørens kontor.

"Dagen inden gik børserne ned, og på vej om morgen falder jeg på min cykel, og bøjede et ribben. Så det var jo en genial måde at få sagt op på," siger Daniel Graversen, SAP-freelancer og hiver sig lidt i håret:

"Og hvad så nu?"

Hans arbejdssituation var med ét pludselig nulstillet, og nu var det ikke længere noget, der var sikkert - bestemt ikke den månedlige løncheck.

Den noget skrammende situation gik dog hurtigt over. Hans tidligere arbejdsgiver tilbød ham at fortsætte på det SAP-projekt, han før opsigelsen havde arbejdet med.

"Det sagde jeg ja til, og det var jo fantastisk rart at have en kunde i hus, inden man overhoved var startet rigtigt," siger Daniel Graversen.

Derfra er det egentlig gået nogenlunde efter planen. Jobbet som freelancer og fri fugl passer SAP-udvikleren rigtig fint. Af de få slides han har taget med, dukker nu et billede op af en pool.

"Det her var på et tidspunkt min kontorudsigt - mange gange kan man jo sidde remote, og her tog jeg familien med til Thailand, hvor jeg så arbejde fra," siger han.

I mange henseender var det derfor den rigtige beslutning for Daniel Graversen.

"Jeg sætter virkelig pris på den frihed, det giver. Jeg har mulighed for at dykke ned i projekter, som virkelig er interessante for mig. Jeg har også mulighed for at tage nogle måneder ud af kalenderen og gå i dybden med et område - selvom det er sjældent, jeg får tid til det," erkender han.   

Men alt har en pris.

Freelance-livet er ikke for alle, og du skal ikke kaste dig ud i det, ved mindre du kan svare ja på en række spørgsmål.

Læs også:
Sådan bliver du den perfekte it-udvikler

10 bøger som enhver it-udvikler bør læse

Her er checklisten

Her følger en mindre checkliste inden du går til chefen og siger op:

Jeg har opbakning hjemme fra.

"For mig var det meget vigtigt, at min kæreste var enig i min beslutning. Det er et stort skifte, som er svært at få til at være en succes, hvis hjemmefronten ikke er med på den," siger Daniel Graversen. 

Jeg kan gå seks måneder uden nogen indkomst.

"Vi fik regnet os frem til, at vi godt lige kunne få det til at stemme med min kærestes økonomi. Derfor var det ikke en så stor risiko for mig, men det er vigtig faktor at få på plads - kan jeg gå noget tid uden løn, for de perioder vil uden tvivl komme," pointerer han.

Jeg er blandt top 20 procent af de bedste inden for mit felt.

"Hvis du ikke er en af de skarpeste, hvorfor skulle virksomheder så hyre dig som freelance," siger han.

Jeg er klar til at tage risikoen.

"Jeg har kontraktudløb til sommer, og derfra ved jeg ikke, hvad jeg skal lave. Der vil være tidspunkter, hvor du ikke har et job i sigte, og det skal du kunne håndtere," siger han.

Er det stadig noget for dig? 

På sin hjemmeside har hanlavet en længere udførelig checkliste, som gennemgår det at blive freelancer. 

Her berører han områder som; personlighed, skills, markedet, administration. Her kan du for eksempel læse mere om, hvordan du sælger dig selv, administrerer din enmandsforretning eller får styr på din timepris.

Læs også: 
It-firmaer til ansatte: Sådan skal du klæde dig

Sådan stiger du i it-graderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere