Artikel top billede

Ny Dropbox-rival krypterer dine data

Det nye AeroFS lokker med stærk kryptering og mange funktioner til arbejdsgrupper.

Så er der kommet en ny rival til Dropbox. Det nye AeroFS bygger på et decentralt koncept, hvor alle filer bliver krypteret allerede på den lokale computer. Efter en længere betaperiode er tjenesten nu tilgængelig for alle.

AeroFS beskrives som et værktøj til gruppearbejde. Ligesom Dropbox opretter AeroFS en folder på den lokale computer og sørger for, at indholdet bliver synkroniseret med alle enheder, der bruger den samme AeroFS-konto.

Den nye tjeneste bruger AES-256 kryptering til at beskytte filerne, inden de overføres over nettet. Firmaet bag tjenesten, Air Computing, har ikke på noget tidspunkt adgang til filerne og kan heller ikke se filnavne. Det er kun brugeren selv, der kan få fat i dem.

Air Computing gemmer heller ikke filerne på sin egen server, men etablerer kun krypterede forbindelser med de tilsluttede enheder. Dermed fungerer tjenesten efter peer-to-peer princippet.

På AeroFS-serverne ligger der kun lister med brugernavne og indstillinger for adgangsrettigheder til de forskellige mapper.

Men der er også mulighed for at oprette sine egne filservere med AeroFS-software eller bruge Amazons cloud-tjeneste S3 til lagring af filer. Det er også muligt at synkronisere filer mellem computere i et lokalt netværk helt uden internet-forbindelse.

Der er mange funktioner, som er specifikt rettet mod gruppearbejde - herunder muligheden for, at administratorer kan tilføje og fjerne gruppemedlemmer og give adgang for eksterne medarbejdere.

Det er gratis at bruge AeroFS for små grupper med op til tre medlemmer, som kan bruge et vilkårligt antal enheder. For større grupper med op til 50 medlemmer er prisen 10 dollar per bruger.

Softwaren findes indtil videre kun til Windows, Mac OS X og Linux. Der er også en webversion, men det kan ikke bruges til at downloade filer. En betaversion af en Android-app er allerede tilgængelig, og en app til iOS skulle være på vej.

Selskabet Air Computing har modtaget kapital fra flere kendte investorer, herunder Yahoo-stifteren Jerry Yang og Netscape-opfinderen Marc Andreessens investeringsfirma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere