Artikel top billede

Brugerbetaling på vej: NemID skal koste 1,7 kroner per login

Fra nytår vil det koste dig 250 kroner at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort, når du har opbrugt koderne på dit gamle kort. Brugerbetalingen er danskernes egen skyld. Se hvorfor her.

Det er slut med at gå i netbank eller ind på offentlige websites kvit og frit.

Fra og med næste år skal du nemlig lægge 250 kroner, hver gang du har opbrugt de 148 særlige koder på dit NemID-nøglekort.

Så meget kommer det nemlig at koste at få et nyt nøglekort tilsendt fra DanID, der er selskabet bag NemID.

Hidtil har man automatisk og gratis fået tilsendt et nyt kort, når antallet af engangskoder på ens NemID-nøglekort har nærmet sig bunden.

Men det er altså slut nu.

"Det har længe ligget i kortene, at der skulle indføres brugerbetaling på NemID-nøglekortene, og vi mener, at tiden nu er moden," siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jakob N. Nielsen, til Computerworld.

Tangerer fråds

Han peger på, at man i Digitaliseringsstyrelsen er blevet overrasket over, hvor hurtigt mange danskere får opbrugt de 148 engangskoder på kortene.

"Det tangerer i mange tilfælde fråds, og det bryder vi os ikke om. Det er som om, at mange danskere ikke kan styre sig, bare fordi løsningen er gratis. Så derfor kan man sige, at det faktisk er danskernes egen skyld, at vi nu indfører brugerbetaling," siger kontorchefen.

Faktisk er forbruget af engangskoder per dansker steget støt, siden den fælles NemID-løsning blev indført for godt to et halvt år siden. 

Det har skruet behovet for nye papkort med nye engangskoder ganske betydeligt vejret i forhold til det forventede, og det har sat budgetterne under pres.

"Udgifterne til papkorterne er langt større, end vi havde regnet med, og vi får skæld-ud over, at vi bruger for mange penge", siger Jakob N. Nielsen.

Han glæder sig til, at ordningen bliver indført, da det vil frigive en del ekstra penge i organisationen.

"Nu forsvinder der jo så heldigvis en relativ tung udgiftspost fra vores budgetter. Så kan det jo være, at vi omsider kan få lønforhøjelse eller en ordentlig personalefest," siger Jakob N. Nielsen.

Bruger en del koder hver uge

Ifølge Jakob N. Nielsen viser styrelsens tal, at godt 18 procent af danskerne har deres nøglekort fremme flere gange om ugen.

18,2 procent bruger nemlig i gennemsnit nøglekortet fire gange om ugen.

De har et gennemsnitligt forbrug på 1,08 engangskode per session, hvilket betyder, at de skal have nyt papkort cirka hver niende måned.

For hver 20. dansker er tallet endnu højere. De har et forbrug på cirka seks engangskoder om ugen og ligger dermed helt i top.

Dette er væsentligt højere end de oprindelige forventninger, der lød på, at hver dansker skulle have nyt nøglekort hver 30. måned i gennemsnit

Sådan er prisen blevet fastsat

Det har ifølge Jakob N. Nielsen hele tiden været planen, at NemID-kortene skulle finansieres ved hjælp af brugerbetaling, når danskerne først havde vænnet sig til løsningen.

Dog har Digitaliseringsstyrelsen valgt at gå stille med denne viden, da vurderingen har været, at det kunne skade udbredelsen af løsningen, hvis det kom frem.

Mange praktiske fordele

Jakob N. Nielsen peger på, at prisen på 250 kroner for et nyt nøglekort svarer til knap en krone og 70 øre per engangskode.

"Det mener vi absolut er inden for rimelighedens grænser, når man tager alle fordelene i betragtning. Man kan eksempelvis sidde derhjemme i underbukser og drikke kaffe og nusse med sin kat, mens man ordner sine anliggender med banken eller det offentlige. Det er da 1,7 kroner værd," mener Jakob N. Nielsen.

"De 250 kroner svarer nogenlunde til den faktiske omkostning alt inklusive til produktion og udsendelse af et nyt NemID-nøglekort,. Så det er ikke noget, som staten på den måde vil tjene penge på," siger Jakob N. Nielsen.

Han er ikke særligt bekymret for, at danskerne vil vende ryggen til NemID-løsningen, når først girokortene begynder at blive sendt ud fra NemID-kontoret.

"Næ, for der er jo ingen alternativer. Vil man i netbanken eller ordne ting hjemmefra med myndighederne, så skal man altså bruge en NemID-kode. Sådan er det," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere