Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

Telefirmaer klager over TDC i samlet flok

Fire teleselskaber går sammen i fælles front mod TDC, og skriver i et åbent brev, at konkurrencesituationen på bredbånd befinder sig på et uholdbart niveau.

Læs også: 
Udkantsdanmark undrer sig: Hvorfor særbehandling til Bornholm?

Teleindustrien træt af tæv: Nu vil vi anerkendes

Hvis regeringens nye bredbåndsmålsætninger skal blive en realitet i 2020, kræver det en langt bedre konkurrencesituation.

For som situationen er nu, sidder TDC tilsyneladende med alle kortene på hånden. 

Det mener fire teleselskaber i hvert fald, der uden om TDC, sammen har skrevet et åbent brev til politikerne på Christiansborg.

Selskaberne bag det åbne og kritiske brev til politikerne er Telenor, Telia, Global Connect og Concepy.  

Det skriver Berlingske i sin Business-sektion. 

Umuligt at leve op til kravene

Regeringen er netop kommet med et udspil, der lægger op til, at alle danskere i 2020 skal have en forbindelse med 100 Mbit i download og 30 Mbit i upload. 

Men det ambitiøse mål er stort set umuligt for teleselskaber at leve op til på grund af den fuldstændige skæve konkurrencesituation. 

De fire selskaber, som nu har dannet fælles trop mod TDC, skriver blandt andet i brevet, at "de er pressede på økonomien, og at konkurrencesituationen i Danmark befinder sig på et uholdbart niveau." 

Fordi TDC ejer en meget stor del af infrastrukturen, når det kommer til faste forbindelse som kobber eller fiber, mener de fire selskaber, at det bliver svært at komme uden om TDC. 

Milliarderne kunne bruges langt bedre

De fire selskaber bliver derfor nødt til at leje sig ind hos TDC's infrastruktur, hvis de skal levere 2020-målsætningerne.

Men lejeprisen er ikke udsat for særlig meget konkurrence, da TDC ejer en meget stor del, og derfor er priserne mere stillestående. 

"Regeringens oplæg er rigtigt fint, men det skaber ikke den konkurrence, man godt kunne ønske sig. Det er fortsat svært, for ikke at sige umuligt, for os at operere på kobbernettet. Vi vil forsøge at komme med forslag til, hvordan man skaber konkurrence, så alle har lige ret til at komme på kobbernettet," siger Niels Zibrandtsen, administrerende direktør for Global-Connect til Berlingske og fortsætter:

Her er de fire selskabers krav

"Det ærgrer os, at de mange milliarder, der investeres i teleinfrastruktur, bliver brugt til at lave lukkede net, for det betyder, at ressourcerne ikke bruges optimalt."

Berlingske skriver videre "at de fire teleselskaber ønsker, at alle får lige adgang til at tilbyde tjenester på alle infrastrukturer - herunder også coax-kabelerne, som TDC's kabel-TV-selskab YouSee leverer bredbånd til.

Nicholai Kramer Pfeiffer, der er juridisk chef hos Telenor, har denne kommentar til Berlingske:

"Udspillet fortjener meget ros. Men man savner en politisk stillingtagen til, hvad man vil på fastnetmarkedet," siger han og tilføjer:

"Vi må sige, at tiden har vist, at de tiltag, der har været på fastnetområdet, ikke har været nok til at skabe en tilstrækkelig konkurrence."

Regeringens udspil blev offentliggjort den 13 marts, du kan læse mere om de 22 bredbånds- og mobilpunkter her.

De fire selskaber vil komme med et konkret udspil efter påske, hvor de vil opstille en række forslag til, hvordan hele Danmarks bredbåndsplan kan se ud set fra deres stole.

Læs også: [/b]
Her er Danmarks bredbånds-fremtid: Regeringen klar med plan

Forvirring om uploadhastighed: 30 eller 50 mbits?

Derfor er it-branchen ret begejstret for ny bredbåndssplan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere