Artikel top billede

Den lave skattebetaling skyldes et skatteaktiv fra fusionen med EDS, forklarer HP-chef Jakob Schou Meding.

Derfor betaler HP kun 4,8 procent i dansk skat

HP betalte i fjor blot én million kroner i skat i Danmark. Og året før var beløbet endnu lavere. Se her hvorfor.

Fem procent. Så meget betalte HP's danske datterselskab Hewlett Packard ApS i skat af sidste års overskud på 21,2 millioner kroner.

Ifølge selskabets seneste regnskab kastede det en skattebetaling af sig på lige godt en million kroner - eller helt præcis 4,8 procent af overskuddet. Året før i 2010/11 lå skattebetalingen helt nede 287.000 kroner - svarende til 1,3 procent of overskuddet.

Som de fleste, der interesserer sig for politik, ved, har regeringen netop foreslået at sænke selskabsskatten i Danmark fra de nuværende 25 til 22 procent. Men uanset, hvor den sag ender, er der stadig lang vej ned til det beløb, som HP i fjor lagde i de offentlige kasser.

Ifølge den administrerende direktør i HP Danmark, Jakob Schou Meding, skyldes det, at HP efter opkøbet af services-koncernen EDS i 2008 har et såkaldt skatteaktiv, som selskabet helt lovligt bruger til at slippe billigere i skat.

"Den lave skattebetaling skyldes alene et skatteaktiv fra fusionen med EDS, som betyder at HP's skattebetaling i en årrække vil være lavere end normalt," siger Jakob Schou Meding.

Han er i øvrigt tilfreds med årsregnskabet, som trods et år med fyringsrunder, afmatning i markedet og interne omstruktureringer viser en vækst på 12 procent i den danske forretning - svarende til en omsætning på 3,4 milliarder kroner.

I årets løb har HP ifølge regnskabet skåret bemandingen ned med 29 fuldtidsmedarbejdere til nu 448 ansatte. HP i Danmark er dog sluppet betydeligt billigere igennem HPs globale fyringsrunder, hvor antallet af afskedigelser i nogle lande har skullet tælles i tusinder.

HP Danmark peger selv på storage-markedet som et af de områder, hvor udviklingen har været positiv med en stigning i sin danske markedsandel fra 16 til 22 procent. Samtidig har HP fastholdt sin position som den største server-leverandør i Danmark med en markedsandel på mere end 50 procent.

"Resultatet for 2012 er opnået i en sammenhæng, hvor HP både globalt og lokalt i Danmark har måttet gennemføre afskedigelser som del af et omkostningsbesparelsesprogram og en større omstrukturering. I den kontekst er vi også meget glade for, at vores medarbejdertilfredshedsanalyser viser en betydelig fremgang sammenlignet med året før. Vi tillader os at tage det som udtryk for, at der fra medarbejdernes side er tillid til den kurs, vores nye topchef Meg Whitman har udstukket, og den måde vi eksekverer på den lokalt i Danmark," siger Jakob Schou Meding.

HP Danmark forventer, at man i det igangværende regnskabsår vil høste frugterne af den omlægning af forretningen, som man har været igennem. Men fortsat lav økonomisk vækst i Danmark betyder, at omsætning og overskud vil ende på samme niveau som i fjor.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere