Siemens flytter tyske bredbånds-job til Kina

Den tyske elektronikgigant Siemens flytter flere end 500 stillinger fra Tyskland og til Kina for at spare penge. Dermed fortsætter Siemens den udflytnings-strategi, der for en måned siden bragte nordjyske Flextronics i knæ, da Siemens ophævede sin ordre på produktion af mobiltelefoner.

Den tyske elektronik-gigant Siemens fortsætter den omfattende flytterunde mod prisbillige lande, som midt i januar ramte den nordjyske elektronik-producent Flextronics hårdt.

Den tyske koncern nedlægger nu mellem 500 og 600 stillinger i Tyskland for at flytte dem til billigere lande, sandsynligvis Kina.

De 500-600 job bliver taget ud af Siemens' skrantende datterselskab ICN's fabrik til produktion af udstyr til bredbåndsforbindelser i den tyske by Bruchsal.

- Vi kan ikke længere producere på fabrikken til en pris, som er konkurrencedygtig på det globale marked, siger en Siemens-talsmand til Reuters.

Magen til Flextronics-sag

Samme grund lå bag, da Siemens i januar meddelte, at selskabets produktionsaftale med Flextronics om produktion af mobiltelefoner på fabrikken i Pandrup i Nordjylland ikke vil blive fornyet.

Denne udvikling fik Flextronics til at fyre 700 danske medarbejdere fornylig. På mindre et år er selskabets danske medarbejderstab faldet fra 1.500 til blot 300, og Flextronics vil nu trække sig helt ud af elektronikproduktioner herhjemme.

Også tyske ICN har nedlagt tusindvis af jobs over de seneste tre år for at nedbringe omkostningerne, i takt med at de ofte stærkt gældsplagede teleoperatører har neddroslet deres investeringer.

ICN har haft mindre overskud i de seneste par kvartaler, men har dog ikke engang været i nærheden af sit mål for hele regnskabsåret.

Siemens bedyrer, at selskabet vil gøre alt, hvad der står i selskabets magt for at undgå fyringer blandt de 1.400 medarbejdere på den tyske fabrik, men tør dog ikke udelukke, at der kan komme fyringsrunder.

I første omgang overvejer selskabet dog at tilbyde deltid og frivillige fratrædelsesordninger. Udviklingsafdelingen skal forblive i Tyskland, meddeler Siemens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere