Artikel top billede

Disse fem essentielle ting bør du forstå om cloud

Der er ingen vej uden om cloud computing. Disse fem essentielle ting er vigtige at forstå, hvis du vil have udbytte af cloud.

Cloud computing har efterhånden vundet indpas i de fleste it-afdelinger i en eller anden form.

Det betyder, at man som it-chef har brug for værktøjer, så man kan håndtere de voksende mængder af cloud-applikationer lige så effektivt som man tidligere har håndteret selskabets øvrige it-applikationer.

Her har du fem cloud-facts, som enhver it-professionel bør forstå.

Kommet for at blive

Cloud computing er kommet for at blive og er forlængst kommet ud af den fase, hvor man kunne nøjes med at være lidt nysgerrig.

De fleste virksomheder er godt i gang med adskillige cloud-baserede løsninger, hvor de kører deres forretnings-processer.

Udfordringen nu er at finde ud af, hvordan man håndterer et selskabs voksende cloud-portefølje og styrer og justerer samspillet mellem cloud-applikationerne lige så godt som man styrer de traditionelle on premise-applikationer.

Der findes en app til at styre apps

Der findes hjælp i clouden til at styre cloud-applikationerne.

Software-selskaberne leverer en støt og mangfoldig flod af specialiserede applikationer, der kan hjælpe it-cheferne med styringen af cloud-applikationerne.

Blandt dem er eksempelvis start-up'en Okta, der står bag en cloud-baseret løsning, hvor den enkelte bruger kan signe in til alle sine cloud-applikationer på ét sted.

Okta konkurrerer med andre løsninger som eksempelvis Ping Identity og CA Technologies, der har lignende løsninger i markedet.

Det er mere end bare værktøj

Tag ikke fejl: Det kræver mere end et smart værktøj at styre cloud-appliktionerne, så man får fuldt udbytte af dem.

"Ofte forsømmer virksomhederne helt at formulere scenarier og bruger-cases i deres cloud-strategier," siger Ray Wang fra analysehuset Constellation Research.

Han peger på, at it-chefen bør arbejde på at forstå, hvordan den enkelte bruger tilgår den nødvendige information. Og så arbejde sig bagud derfra.

Den rigtige vej

Det er den rigtige vej at gå.

Sådan lyder det i hvert fald fra selskabet Genomic Health, der arbejder inden for kræftforskning.

Selskabet har aggressivt indført cloud-applikationer i den seneste tid og har i dag 24 forskellige løsninger kørende.

Selskabets næste skridt bliver en cloud-baseret ERP-løsning, SAP's Business ByDesign, fortæller selskabets chef for enterprise-arkitektur og sikkerhed, Ken Stineman.

Genomic har implementeret Okta, som Ken Stineman mener har gjort de ansatte lykkeligere.

"Bedre adgang, slut med alle de gule sedler og bedre styring," siger han.

Ingen vej tilbage

Mange it-chefer har i lang tid haft en klar fornemmelse af, hvor til præcis deres it-setup er gået til - typisk et sikkert datacenter eller VPN.

Med cloud computing og mobil-adgang er den grænse blevet flyttet ganske markant.

Ken Stineman fra Genomic Health mener, at det stiller øgede krav til cloud-leverandørernes fokus på eksempelvis data-kryptering, som bør være langt bedre, end det er tilfældet i dag.

Ken Stineman fortæller, at især en systematisk granskning af sikkerhed er begyndt at blive et af de væsentligste parametre, når selskabet overvejer nye produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere