Artikel top billede

Nu skal mobilen erstatte din pung

Mastercard satser nu på digitale betalinger uden kort. Det nye løsning MasterPass skal gøre det nemmere at betale med smartphone eller tablet-pc.

Mastercard har præsenteret sin digitale betalingsløsning MasterPass på Mobile World Congress i Barcelona. Denne løsning skal både bruges til internet-betalinger og til at betale i butikker med trådløs NFC-teknologi (Near Field Communications). Det kræver, at mobilen indeholder en NFC-chip, der kan kommunikere med butikkens terminal.  

"Enhver smartphone eller tablet er blevet en shopping-enhed. MasterPass samler alle vores nuværende betalingsmidler, fra traditionelle plastikkort til digitale punge, og giver forbrugerne muligheden for at betale nemt og enkelt, og uanset, hvor de befinder sig," lyder budskabet fra Ed McLaughlin, der har titel som chief emerging payments officer hos Mastercard.

MasterPass er videreudviklingen af den digitale pung PayPass Wallet Services, som blev lanceret i maj 2012 og er blevet testet hos en række forretninger og kortudstedere.

I første omgang er det kun brugere i USA, Canada, Australien og Storbritannien, der kan bruge den nye tjeneste. Det bliver udvidet med en række nye lande senere på året, herunder Sverige, mens der stadig mangler en dato for lanceringen i Danmark.

Det nye system betyder blandt andet, at forretninger og banker kan tilbyde deres egne digitale punge, hvor kunderne kan gemme deres kortinformationer og adressebøger i skyen. Den digitale pung er ikke begrænset til Mastercard, men kan også bruges med andre debit- og kreditkort.

I butikkerne understøtter MasterPass betalinger med NFC, QR-koder, tags og mobilenheder, som bruges sammen med en betalingsterminal. Ved onlinekøb skal løsningen gøre det lettere at tjekke ud uden at skulle indtaste sine kortoplysninger igen, selv om det er en ny butik.

En række partnere er med i dagens lancering, herunder Handelsbanken og Swedbank i Sverige og store netbutikker som American Airlines, Harvey Norman og Runningshoes.com.

Men Mastercard er ikke de eneste, der arbejder med mobile betalinger. Visa arbejder også på en løsning, der bruger NFC til kontaktløs pengeoverførsel i butikker. PayPal kunne sidste år præsentere sin løsning PayPal Here, der gør det muligt at modtage kortbetalinger via en iPhone eller iPad.

PayPal arbejder også på en løsning, hvor man kan betale blot ved at indtaste sit telefonnummer og en pinkode i butikkens terminal. Det fungerer med den eksisterende hardware i butikkerne - og er dermed meget billigere end at skulle investere i ny hardware.

Desuden er der Twitter-stifteren Jack Dorseys selskab Square og det svenske iZettle, der også er gået ind på det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere