Artikel top billede

46-årige Jesper Laursen er nyslået dansk kanalchef for storageproducenten EMC. Han bor i Hillerød med kæresten Kit med fire sammenbragte børn - Alexander på 18 år, Mads (17), Phillip (16) og Oliver (11).

EMC-chef: Jeg ærgrer mig over de brodne kar

Opstart af ny forretning pirrer EMC's danske kanalchef, Jesper Laursen. Til gengæld kan han godt undvære branchens sladder.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Den konstante dynamik og alle de muligheder, der opstår ved dialog mellem mennesker. Desuden er hele salgskulturen, som vi har i it-branchen, i særklasse. Jeg kender ikke andre brancher, hvor salget favner så bredt.

Og hvad bryder du dig mindst om?

Der er en del sladder i branchen, og det skal man vænne sig til. Jeg ærgrer mig desuden, når nogle enkelte brodne kar i branchen handler uærligt, eller når chefer gemmer sig bag bestyrelsen - det smitter negativt af på hele branchen.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

At jeg har været med til at opbygge en velfungerende forhandlerkanal og introducere de første virtualiserede storageprodukter i branchen (HP Enterprise Virtual Array "EVA") med stor succes. Jeg forventer også, at jeg bliver stolt af min karriere hos EMC. Vi er bl.a. i gang med en forandringsproces, som vil gøre det endnu mere interessant og rentabelt for vores partnere at samarbejde med os om salg af vores vidtspændende produktportefølje, som favner alle virksomhedsstørrelser - lige fra smb- og enterprise-markedet.

Og hvad vil du helst glemme?

Vi bliver alle klogere af vores fejl og forkerte dispositioner. Jeg mener, det er vigtigt, at man tør se sine fejl og svagheder i øjnene, så man rent faktisk lærer at navigere uden om de ting, som kunne ende med at være negative.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig/den danske it-branche?

Peter Ellegaard, som var min chef efter sammenlægningen af Compaq og HP. Han formåede på sin egen facon at indgyde både respekt, empati og effektivitet i en spændende tid, hvor vi oven i købet nåede vores ambitiøse salgsmål.

Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

Jeg har allerede mit drømmejob. Jeg er nu tilbage i producentleddet og stor-nyder jobbet. Det er fantastisk at arbejde med partnere og være med til at starte nye ting op, både i EMC og hos vores gode partnere. Det med at starte ting op er virkelig noget, der pirrer mit indbyggede entreprenør-gen.

I omskiftelige tider skal vi forandre os

Hvad er lige nu den største trussel mod it-branchen?

Vi skal være forandringsvillige og lytte til input uden for branchen. Jeg oplever, at der er en tendens til at gøre alt, som vi altid har gjort, og det kan være farligt i omskiftelige tider.

Hvad er dit bedste it-råd til de danske politikere?

Det går for langsomt med at få digitaliseret de danske skoler, og jeg ville nok også få langt mere it-forståelse ind i lærernes uddannelsesplaner, end vi ser i dag.

Hvordan takler du arbejdspres?

Jeg forsøger at bruge hele mit bagland så effektivt som muligt, så jeg ikke ender op med at være flaskehals. Det giver mig overskud i hverdagen, som jeg så kan bruge på at tænke nye tanker og udvikle forretningen. Jeg arbejder struktureret og organiseret, men trives samtidig godt i en meget dynamisk branche med tryk på, hvor jeg dagligt skal forholde mig til alt fra kunde- og partnertilfredshed til målopfølgning på vores salgstal.

Hvordan kobler du af?

Sammen med min kæreste og mine børn. Det er her, jeg får fornyet energi til bl.a. at takle arbejdspresset i hverdagen. Når tiden tillader det, tager jeg min mountainbike med en tur i skoven og besejrer bakker, rødder og sten på min vej, og et par gange om året besøger jeg Liverpool, hvor min hjerteklub Liverpool FC holder til. Der er en fantastisk kultur og historie omkring klubben, og så er byen bare utroligt dejlig at opholde sig i.

Hvad laver du om ti år?

Jeg ville da gerne sige, at jeg om ti år har bosat mig under sydligere himmelstrøg, men jeg må nok se i øjnene, at jeg bliver nødt til at arbejde nogle år endnu, før det kan lade sig gøre. Jeg vil helt sikkert stadig arbejde i it-branchen og gerne med partnere og partnerinvolvering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere