Artikel top billede

Dansk forhandler i stort svensk opkøb

En af landets største ERP-huse opruster med opkøb af svensk retail-ekspert.

Den danske ERP-koncern EG A/S køber det svenskbaserede rådgivningshus Unitail AB. Med opkøbet styrker EG efter eget udsagn sin brancheerfaring, procesforståelse og sine it-kompetencer målrettet detailhandlen på tværs af de nordiske markeder.

"Unitail og EG Retail er et perfekt match til at hjælpe detailkæderne, nu hvor de på samme tid oplever, at markedet stagnerer, konkurrencen bliver hårdere, og kravene til at optimere processerne øges. Med fusionen bliver vi en endnu stærkere partner for detailkæderne i deres kamp om morgendagens forbrugere," siger Leif Vestergaard, administrerende direktør for EG-koncernen.

Unitails 15 medarbejdere omsatte i 2011 for 27 millioner kroner, og EG forventer, at den samlede omsætning på detailkunder i Sverige vil firdobles i løbet af de næste tre år.

Med de nye kolleger fra Unitail har EG Retail nu mere end 250 medarbejdere i Norden dedikeret til detailbranchen. Heraf arbejder de 40 i Sverige. Men hos EG regner man med at udvide den svenske stab med yderligere 30 ansatte over de næste år. Parterne har indgået aftale om ikke at oplyse yderligere omkring salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.

Hos Unitail er man også tilfredse med, at købet er lykkedes, da det giver nye muligheder for nordisk vækst og skala.

"Branchen gennemgår en omfattende strukturel og procesmæssig forandring, hvilket stiller store krav til leverandøren. Sammen med EG bliver vi Skandinaviens største leverandør af konsulentydelser til detailhandlen. Vi har fået bud fra flere sider, men har valgt EG, og med vores samlede erfaringer og kompetencer får vi et meget stærkt og komplet tilbud," siger direktør for Unitail Björn Carlson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren