Artikel top billede

Apple trykker på knappen: Mac-brugere kan igen komme på netbank

Apple giver igen grønt lys til Java, som ellers har været frosset helt ude.

Virksomheder, der er afhængig af både Mac og Java, kan ånde lettet op, efter Apple igen har givet grønt lys til Java på Mac.

Det sker, efter Oracle i weekenden udsendte en større opdatering til Java, der ellers har været ramt af massive sikkerheds-problemer, som har fået Apple til helt at fryse Java ud fra Mac-computerne.

Det har givet store problemer for mange virksomheder, som i en eller anden udstrækning har været afhængige af Java-plug ins.

Ligeledes har mange danske Mac-brugere været ramt af blokeringen, i det de ikke har været i stand til at gå på deres netbank fra deres Mac-computere herhjemme. Det kan du læse mere om her.

Apple blokerede Java 7 update 11 ved at tilføje opdateringen til selskabets XProtect.

Ny opdatering

Oracle udsendte en opdatering til Java-platformen fredag aften med navnet Java 7 update 13.

"Det er nu muligt at hente Java-opdateringer, der adresserer en nylig opdaget sårbarhed i Java web plug-in," lyder det fra Apple.

Selskabet har desuden udsendt en række gode råd om, hvordan man kan undgå at blive udsat ved at køre Java på Mac. Det kan du læse her.

Sådan gør du

Ifølge selskabet kan man begrænse risikoen for at blive ramt af Java-sårbarheder ved kun at tænde for Java i webbrowseren, hvis man har konkret behov for at køre en Java web-app.

Samtidig skal du sørge for alene at åbne nødvendige websites med den pågældende browser, som altså ikke skal anvendes til at åbne andre websites.

Det skal du i stedet gøre med et ny-åbnet browser-vindue, lyder det fra Apple. Og når du er færdig, bør du lukke Java plug-in'en helt.

Du kan se her, hvordan du lukker Java plug -in'en i Safari.

Det er anden gang i løbet af blot to uger, at Apple blokerer for, at Mac-brugere kan afvikle kode fra Oracle.

Læs også:

Mac-brugere i problemer: Netbank virker ikke.

Derfor kan danske Mac-brugere ikke komme på netbank.

Nu lapper Oracle endelig kritisk Java-hul.

Java-problem: Disse spørgsmål vil Oracle Danmark ikke svare på.

Oracle har stor-opdateret Java] i weekenden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere