Artikel top billede

BitTorrent kommer med Dropbox-konkurrent

Det nye BitTorrent Sync skal synkronisere data direkte mellem flere computere.

Nu har storage-tjenesten Dropbox fået en ny konkurrent - og denne gang er det BitTorrent, der er mest kendt for sin protokol til fildeling. Det nye BitTorrent Sync bruger den samme protokol til at synkronisere data mellem flere computere.

Der er én afgørende forskel i forhold til tjenester som Dropbox eller Microsofts SkyDrive: Filerne bliver ikke gemt på en server i skyen, men ligger kun på de computere, der skal synkroniseres.

Det betyder så også, at begge computere skal være online samtidig for at gennemføre synkroniseringen.

Men til gengæld kan man være sikker på, at der ikke ligger en kopi af filerne gemt ude i skyen.

En anden fordel, at dataoverførslen skulle være meget hurtigere, og der er ingen begrænsninger på mængden af data, fordi man ikke optager plads på en server.

BitTorrent Sync er indtil videre kun i alpha-fasen, og for at teste det skal man tilmelde sig på denne side. Sync-applikationen kører under Windows, Mac OS X, Linux og NAS-enheder gennem et web-interface.

Ifølge TorrentFreak bruger både Facebook og Twitter teknologi fra BitTorrent til at distribuere filer i deres egne netværk.

Det er nok ikke helt tilfældigt, at BitTorrent Sync bliver annonceret næsten samtidig med lanceringen af Kim Dotcoms cloud-lagringstjeneste Mega.

Det er ikke kun virksomheder og pirater, der har brug for at lagre og distribuere store datamængder. Der er brug for nye metoder til at transportere store filer, fordi det er alt for langsomt og besværligt at bruge traditionelle værktøjer som e-mail og instant messaging. Det er et nyt stort marked, hvor der bliver hård kamp i den kommende tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere